Søndag var jeg endnu engang til Store Markedsdag i Svendborg. Denne gang nåede jeg ikke af sted i tide til at der blev åbnet, så da jeg kom var det ikke nemt at finde en p-plads. Det viste sig dog, at det er blevet muligt at parkere på selve pladsen, så det var ikke så svært at finde en ledig plads, som jeg først troede.
Der var, som altid, meget at kigge på. Jeg nøjedes i første omgang med at kigge, men fik dog købt et par ting.
Fra samme sælger, hvor jeg købte mit fine grønne krus i 2012.
Jeg var ikke ene om at blive tiltrukket af denne hund. Men vi nøjedes begge to med at konstatere, at den var vældig sjov. Prisen var lidt for høj - 900 kr.
På et tidspunkt var jeg lige ved at tro, at ejerne af denne stand havde været forbi og rydde hytten derhjemme. Billederne med Anders And (og andre Disney figurer) har vi også et eller andet sted, indrammede. Og kanden, mage til denne, står ude i vores baggang.
Man kunne også starte en samling af gamle paraplyer. Jeg har een i forvejen.
Skålen her var noget af det første jeg fik øje på og jeg gik længe og tænkte over, om det skulle være den. Men jeg bestemte mig til noget andet, den ene ting også fra samme stand.
Jeg købte i stedet den lille prikkede kande midt i billedet.
Og hos sælgeren med paraplyerne fandt jeg en lille, meget mølædt, kasse fra Odense marcipanfabrik. Den kunne jeg ikke stå for.
Så også denne gang blev det en ret billig omgang. 130 kr. i alt, inklusive entré - og Hus forbi.