Nyheder fra Walther & Co. til jul - i august, som altid.
I år er det nyt, at der ikke kun er ting i zink eller tråd, men også i træ, som f.eks. lysestagerne på bordet herover. Det har været anvendt før, jeg har en lille "fluesvamp" i træ, men det har ikke været det mest almindelige materiale.
Zinkhusene, firmaet er mest kendt for, er der selvfølgelig også. Om alle modellerne på billedet er nye, er svært at sige, men det midterste ser ikke så bekendt ud.
Der er flere billeder på firmaets hjemmeside, de findes under fanen Press. Som altid kan de klikkes meget større, men ellers er der ikke meget information at hente. En forhandlerliste i Danmark ville f.eks. ikke være at kimse ad.