I går var det 2 uger siden, at Oskar flyttede ind. Det går faktisk allerede rigtig fint med mange ting, men en ting går det rigtig skidt med, nemlig "at være alene hjemme".
Det har han aldrig været endnu, men han har været alene i et lokale og inden der er gået mange sekunder hyler og piber han, som om verdens undergang var nær. Så det skal der øves benhårdt på, for om nogle uger kan det blive nødvendigt at kunne være alene hjemme i flere timer.
Bloggen er blevet forsømt lidt igen, for i går var vi alene hjemme, han og jeg. Min mand er indlagt i Herning, hans hjerte er igen gået over gevind og slår alt for hurtigt. Han blev stødt i går og skulle efter planerne komme hjem i dag. Dét glæder vi os meget til! Vi kunne nemlig ikke blive helt enige om, Oskar og jeg, hvordan man skulle sove og hvor længe... Det kan han meget bedre blive enig med sin "far" om.