Jeg har syet et nålebrev efter et mønster, som vi købte til Vesterhavsgruppen, da vi var på udflugt til Thorning, for at se Åsa Wettres udstilling på museet og hvor vi desuden også besøgte Den lille lade i Ejstrupholm.
Der skal et stykke filt til. Jeg har filt i en masse forskellige farver, og jeg mente da også nok, at jeg vidste, hvor det var, men jeg tog fejl. Jeg må have flyttet det til en anden kasse, uvist af hvilken grund, så det eneste jeg kunne finde, var et stykke sort. Derfor valgte jeg stoffer ud fra det. Og blev sådan set også udmærket tilfreds med det.
Hos Den lille lade købte vi også en tang og masser af trykknapper til den. Jeg skulle prøve at bruge den for første gang, og der er virkelig ingen ben i at bruge værktøjet, alligevel lykkedes det mig at vælge en forkert halvdel til den ene knap. Derfor ser det ud, som om der er to trykknapper i selve nålebrevet, men det er kun den ene man kan knappe sammen med den på stroppen....