Denne sang hører også til i kategorien "Den havde jeg da helt glemt".
Og nu, hvor der er gået en uges tid, siden jeg hørte den igen, har jeg sør'me også glemt, hvor det var jeg hørte den igen, bortset fra at det var i et radioprogram fra BBC - som så ofte før. Men det er da en dejlig sang - uanset hvor den er hørt.
Nogle af jer har måske - og jeg siger måske, for jeg ved ikke, om det har været sådan hos jer alle - men nogle har måske undret sig over, at vi skulle høre Jack Bruce i går aftes igen.
Det skulle vi, efter min plan, heller ikke, men selvom jeg på siden, hvor jeg skriver indlæg, kan se den video, som jeg havde valgt, så er det tilsyneladende sidste søndags sang, som har været på bloggen. Det er sket en gang før, og hvad der går galt, må Typepad vide. Jeg ved det ikke.