i sol og blæst. Det var - endnu engang - en kold omgang, men det var ved at være så længe siden, vi havde været dernede, og vi havde snakket om det i flere dage, men vejret havde været så ringe, at det ikke lokkede til at være ret meget udendørs.
Men det var forfriskende - og der kom en helikopter forbi. Oskar var ikke imponeret. Han syntes vist egentlig bare, vi skulle tage hjem igen, så hurtigt som muligt.
Men vi skulle nu lidt længere, nu vi endelig var kommet af sted.
Men efterhånden blev det lidt for koldt, og vi vendte næserne tilbage mod boldbrædtet* og bilen.
Det var lidt svært at forcere alle de gamle fyrretoppe, som danner faskiner om sommeren, så sandet bliver liggende, så nogenlunde, hvor det er lagt.
Blæsten har været stærk i vinterferien, det var også tydeligt på hele stranden, hvor sandet ikke længere lå, hvor det var blevet lagt. Under dyngerne her, er der en betongangsti.
Vi nåede velbeholdent tilbage til bilen. Det samme må man håbe for de kajakroere, som var ude og som man lige kan skimte på billedet her, hvis man klikker på det. Vi syntes, det så noget voveligt ud, selvom strømmen gik indad.
* Det lokale navn for p-pladsen.
