Jeg er i gang med at sy en pose med snor, som skal huse vores støveklude. De ligger på en hylde i vores kosteskab (som lever op til sit navn, det meste af pladsen optages af skorstenen...). De ligger sammen med en masse andet, så ind i mellem falder en eller flere af dem ud, når man skal have fat på noget af det andet. Og det er sket en gang, at vores hund syntes, det var et fint stykke legetøj.
Min mand er meget øm over dem, de er, ifølge ham, de bedste støveklude i verden. Og så stammer de fra mine svigerforældre, så der er jo al mulig grund til at passe godt på dem. Derfor bestemte jeg, at der skulle laves en pose til dem.
Jeg kiggede igen i min restekasse og fandt en masse strimler og andre lidt ukurante lapper, som jeg syede sammen til det øverste stykke på posen. Det tog en evighed og var utrolig kedeligt. Men bruges skulle de og da de var syet sammen og havde fået stikninger, så blev det da også helt fint. Og så føler man sig jo helt uforholdsmæssig prægtig, når man får brugt nogle rester.
Jeg mangler lige at lave løbegangen plus en stikning langs den øverste kant. Og der skal selvfølgelig en snor eller et bånd i. Hvad det skal være har jeg egentlig ikke tænkt på endnu.