Her kommer, lidt forsinket, anden del om turen til Skals, for at se elevudstillingen og markedet på Håndarbejdshøjskolen.
Nu er vi nået til vævesalen, hvor der var mere fint at kigge på.
På vej videre var dette fine juleforklæde udstillet ved vindeltrappen.
Efter at vi var færdige her, fik vi os kæmpet ned til den lille butik, som er i den ene ende af lokalet, som også fungerer som café.
Man kunne købe et kit til denne pude. Vi var enige om, at den var rigtig flot, men også lidt vel stor.
Der var faktisk et par af stofferne, som jeg kunne have tænkt mig lidt af, men dels havde jeg helt glemt, at det var smart at have kontanter med og dels var det ikke til at komme til. Bitten gav dog ikke op så let, så mens hun handlede, kæmpede jeg mig ud igen. Vi ville se modeshowet kl. 13.
Vi fik et lille hjørne lige ved døren, men da der var gået et stykke tid og der kom flere og flere ind, blev vi enige om, at vi ville gå over i caféen, for der måtte være plads.
Det var og vi fik lidt at styrke os på. Og kunne, mens vi bestilte, beundre denne kreation.
Efter vi var blevet styrkede besluttede vi, at det var tid til at se på boderne udenfor. På vejen fik jeg taget billeder af lidt flere af de udstillede genstande, der var også blevet mere plads i gangene.
Der var som sædvanligt mange fine, smukke og anderledes ting.
Anne Mette Hjørnholm var der med sine fantastiske kurve.
Glaspusteren Anne Flohr var der også, bl.a. med sine fine nøglehulsvaser, som jeg har beundret længe. Bitten faldt for en af de små brevpressere, som lige passede til hendes samling af blåt glas derhjemme.
Vi var også lige en kort tur i Højskolebussen, som blev officielt indviet den dag.
Endelig syntes vi, at vi var blevet fyldt op med indtryk og vi satte kursen mod Holstebro. Vi havde held med vejret, det regnede lidt, da vi kørte mod Skals.
Da vi nåede tilbage til bilen var der dukket nogle lidt truende skyer op.
Hjemme i Bittens have er der masser af løvefod - og meget andet smukt. Jeg fik en stor buket med hjem, det var næsten det bedste ved hele dagen! :-)
På vejen hjem blev vejret finere og finere.
Alt i alt - var vi enige om - havde vi en rigtig god tur, men vi var også enige om, at der denne gang ikke var helt så meget, som imponerede os og betog os så meget, at vi havde lyst til at gå hjem og brodere på alle tænkelige flader.
Men når jeg ser på billederne, jeg tog i 2011, 2013 og 2014, så kan jeg også se en forskel, som er lidt svær at beskrive, men der manglede nogle af de hel imponerende broderier, som man plejer at se.