I fredags var jeg i Skals for at se udstillingen på håndarbejdshøjskolen. I år fulgtes jeg med Bitten og det var bestemt ikke mindre hyggeligt end sidste år.
Vi lagde ud med en kop formiddagskaffe/te hjemme hos hende og derefter satte vi kursen mod Skals. Det tog ikke lang tid at nå dertil fra Holstebro.
Men vi kunne med det samme konstatere, at selvom vi havde valgt fredag, så var vi absolut ikke alene på matriklen. Det tog lidt tid at finde en parkeringsplads, men vi var heldige og fandt en glimrende plads, ikke så langt fra indgangen til skolen.
Efter at have fået betalt indgangsbilletten kastede vi os over det første lokale med udstillingsgenstande.
Det var det, som særligt fangede vores øjne i det første rum. Så gik vi gennem lokalet, med børneudstillingen. Her var der som altid fint og farverigt.
Så gik det videre til næste lokale.
Dette panel eller gardin var jeg meget betaget af.
Nederste del - jeg vil gætte på, at det er det latinske navn for træet, som står her.
Jeg har valgt at dele indlæggene om turen i to denne gang, fordi jeg synes, det bliver så tungt med alle billederne. Så her er det slut på første del.