Det har jeg altid været, men mængden af tid, og dermed antallet af bøger, jeg har nået at læse, har selvfølgelig ikke altid været lige stor.
Da vores børn var små læste jeg især krimier og erindringer, måske fordi de var nemme at "lægge fra sig", og gå videre, hvor man slap, når der blev tid til overs.
Men i de sidste knapt 10 år er det igen blevet til romaner. Jeg kan stadig huske, hvor fantastisk det var at læse Audrey Niffenegers The Time-traveler's Wife (som findes oversat til dansk, Den tidsrejsendes kvinde, hedder den, temmelig u-ophidsende) og Fingersmith (Rænkespil på dansk) af Sarah Waters. Begge bøger, som jeg opdagede via blogverdenen - og forøvrigt læste samme sommer, i 2006, så det var et læseår ud over det sædvanlige.
Men det har også, indtil nu, været en rigtig god sommer i år, i hvert set ud fra et litterært synspunkt.
Billedet øverst er taget d. 11. juni, hvor jeg bl.a. havde hentet Kate Mosses The Taxidermist's daughter. Det er en af den slags bøger, som det tager lidt tid at komme i gang med, men når man så først er i gang, er den svær at lægge fra sig.
Det er KM's seneste roman, så den findes ikke oversat til dansk endnu. Men hvis man foretrækker det, så kan den virkelig anbefales, når den engang kommer på dansk.
I sidste uge blev jeg færdig med Longbourn af Jo Baker. Hun har fået den geniale idé at skrive en roman med Jane Austens Stolthed og fordom som "baggrund", den handler også om en kærlighedshistorie, men denne foregår blandt tjenestefolkene.
Også den er oversat til dansk og også den kan jeg varmt anbefale. Den er fantastisk skrevet, sproget er tillempet tiden, men er ikke svært at forstå, hvis man skulle vælge at læse den på engelsk, og den giver et rigtig godt indblik i, hvordan det var at være ansat som tjenende ånd på den tid.
Man følger selvfølgelig også den oprindelige historie, men på afstand, for Sarah, historiens heltinde, er ikke altid til stede, når de store begivenheder finder sted. Så derfor optræder Mr. Darcy kun sporadisk i denne version af historien. Man får desuden et mere nuanceret billede af f.eks. Mr. og Mrs. Bennet (den sidste får man, ikke mindst, mere sympati for undervejs.)
Det modsatte må siges om Mr. Wickham (som nok ikke nyder så stor respekt blandt læsere af Stolthed og fordom, i forvejen) Jo Baker har tilføjet karaktertræk til figuren, som giver en, rent ud, uhyggelig drejning.
Senest er jeg gået i gang med The Rescue Man af Anthony Quinn. Den handler om historikeren Tom Baines, som er ansat af et forlag, til at dokumentere særligt bevaringsværdige bygninger i Liverpool, lige før krigsudbruddet i 1939.
Jeg har ikke læst så meget, men jeg tror, at det også bliver en rigtig god bog. Om ikke andet, så er der en passage, som jeg aldrig vil glemme, om et forladt snedkerværksted, som Baines og hans øvrige hjælpere opdager, da de er i færd med at gennemgå en bygning, som skal rives ned.
Jeg begyndte min læsesommer med en anden af Anthony Quinns romaner, Curtain Call, som jeg "desværre" kendte i forvejen, fordi jeg havde hørt den som hørespil/oplæsning på BBC Radio 4 Extra. Men det var alligevel en fornøjelse at læse den, særligt, fordi den var forkortet temmelig hårdhændet til oplæsningsbrug.
Det lader ikke til, at AQs bøger er oversat til dansk, hvilket undrer mig, for han er en højt respekteret forfatter i sit hjemland.
Så det er lidt forslag til hvad man kan læse, hvis man mangler idéer.
