I aften havde jeg faktisk slet ikke nogen idé om, hvad er skulle være aftenens godnatsang. Men så tænkte jeg, at jeg kunne høre Counterpoint, for så fik jeg måske lige den rigtige melodi. Og inden der var gået 5 minutter havde jeg allerede to.
Nu tager vi denne, som har det mærkelige navn I was Kaiser Bill's Batman (og der var en butik i King's Road, som hed det samme, i 60'erne).
Da jeg hørte uddraget i Counterpoint kunne jeg godt genkende det, men kunne kun huske den danske titel Klara og Karla og Trine, som vistnok blev sunget af Grethe Sønck.