Parttime Perfectionist

via www.minkikim.com

Det er egentlig lidt utroligt, at man kan blive ved at finde gratis mønstre til små etuier eller punge. Her er endnu et, som kan findes via linket.

Èn lille blomst

Den enlige blomst, som vores selvsåede tallerkensmækker har produceret, er sprunget ud.

Jeg bryder mig meget lidt om orange (hvilket muligvis skyldes min alder, jeg var teenager i 70erne) men de gule og orange hos tallerkensmækkerne, synes jeg, er helt fine, også denne, som næsten er selvlysende.

Mandagsmosaik

 1. Maia, 2. La piccola onda., 3. capsella bursa pastoris, 4. mid-November, 5. Antique French Cross-Stitch Patterns, 6. birthday reflections, 7. Ice_4116, 8. New lace trims, 9. Blue-Gray Pumpkins

Søndags sang til godnat

 

Jeg håber, at I ikke alle er gået i seng, men jeg fik ikke postet en godnatsang, før jeg skulle se TV i aften.

Men her er en rigtig god en, som gør at man kan gå i seng rolig og afslappet. Tommy Dorseys version af I'm Getting Sentimental Over You, som Woody Allen brugte i en af de allerbedste af sine film, nemlig Radio Days.

Pluk fra Pinterest

tine_tinekhome

carinaoleander

petiteviolettemalmo

anchershus

petiteviolettemalmo

moragustas

Hurra!

Sidste søndag begyndte ITV udsendelsen af de allersidste afsnit af Downton Abbey.

Jeg opdagede det lidt tilfældigt, da jeg hørte programmet Front Row, et ugentlig program om kunst og kultur i alle afskygninger, på BBC Radio 4. En af gæsterne i torsdagens udgave var Viv Groskop, som siden sæson 2 (så vidt jeg har kunnet finde ud af) har skrevet en blog om serien på avisen The Guardians hjemmeside. Her anmelder hun, meget vittigt, serien afsnit for afsnit (så begynder man at læse, skal man gå bagud for det er første afsnit af den nye serie, som ligger først. Og man vil jo ikke vide, hvad der sker der endnu).

Ud over, at jeg ind imellem lo, så tårerne trillede og jeg næsten skulle have ilt for at få luften igen, så var der også meget at blive klog på, i forhold til, hvorfor man elsker at hade den serie.

Man kan ikke komme uden om, at scenografi, kostumer og skuespillernes arbejde er fantastisk.

Hvad man derimod kan beklage er det ringe manuskript, de samme skuespillere har at arbejde med, hvor hver scene efterhånden kun varer få sekunder og, især, alle de utallige underhandlinger - jeg nævner i flæng - den mystiske fætter Patrick med den helt tåbelige forbinding, stuepigen med sønnen, som blev sendt til en bedre skole, fordi Jarlen havde fået et godt øje til hans mor, Lady Marys lille operation (for hvad?). De fleste er uden egentlig afslutning og man sidder tilbage og tænker, hvad var mon meningen med det? I det hele taget er der mange ubesvarede spørgsmål og et af de mest brændende må være: hvorfor havde Thomas og O'Brien et horn i siden på hinanden? Det får vi sandsynligvis aldrig at vide.

Andet er til gengæld slet ikke glemt og her behøver jeg bare nævne det ulyksalige ægtepar Bates, som skal blive ved med at gå så grueligt meget ondt igennem. Sagen om Mr. Green har stadig ikke fået en endelig løsning.

Jeg morede mig kongeligt, da jeg læste bloggen, og netop Mr. Bates er ofte målet for hhv. medynk eller irritation.

Dette uddrag fik mig til at le så meget, at tårerne sprøjtede og jeg nær aldrig var kommet mig over det:

Meanwhile I was torn between thinking that Bates has become exceedingly creepy, virtually stalking his own wife and making serial killer faces at her, and acknowledging that he is probably just bored out of his skull because the most exciting thing he had to do this episode was write a letter.

Jeg er ikke sikker på, at mine læsere vil synes, at det er lige så morsomt, som jeg gjorde, men læser man hele indlægget, så hjælper det måske på det.

Formålet med at fortælle alt dette er, at NRK søndag aften sender første afsnit af de sidste. Så kan man se den kanal er der altså mulighed for at se den uigenkaldeligt sidste sæson af fænomenet Downton Abbey, sikkert et stykke tid før DR sender det.

Jeg glæder mig vældigt og nu kan jeg langt om længe læse "anmeldelsen" af 1. afsnit! Det glæder jeg mig næsten lige så meget til, som at se afsnittet! 

Og forresten - før en dosis Downton Abbey kan man se første afsnit af Broen3 på DR1.

Hammershøi vaserne - igen

I går spurgte min søster, hvilken Hammershøi vase jeg ville have, hvis jeg skulle have en. Til det måtte jeg sige, at det ved jeg simpelthen ikke.

Siden sidste uge, hvor vaserne kom ud i butikkerne, har jeg tænkt, at jeg skulle lave et indlæg, som skulle handle om lige netop det. Hvilken størrelse - og farve - skal man vælge? For der er mange at vælge i mellem! Og den ene er næsten finere end den anden.

Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have en nogenlunde stor en. Som måske skulle være grå. Men de små hvide er da også så søde.

Og så er der forskellige faconer på de små. Jeg har svært ved at bestemme mig til, om det skulle være denne lave version eller den højere på billedet ovenover.

Den eneste beslutning jeg har taget, er, at jeg ikke skal have en helt stor. Jeg har sjældent meget store buketter, så en mellemstørrelse vil være fin. Sammen med en lille måske. :-)

I dag skal vi til Holstebro, så jeg vil se om de skulle være hos Inspiration - for jeg er nødt til at se dem i virkeligheden.

Billeder lånt via Kählers Instagram.

I indlægget forleden skrev jeg, at den selvsåede tallerkensmækker, som gror i vores gård, ikke ville nå at blomstre.

Men vi har også en, som gror i en potte og i går opdagede jeg, at den har en knop, så en enkelt blomst skulle det da nok kunne blive til. :-)

Den deles om pladsen med noget, som må være ukrudt. Men meget fint ukrudt er det og den lille plante, som ikke er helt så lille længere, har blomstret flittigt et stykke tid.

Big Stitch Coasters

 Sew Mama Sew

Jeg blev nærmest vildt betaget af disse krusbrikker (det er vist det danske navn for en coaster - i hvert fald i patchwork og quilt verdenen). De er designet af Carolyn Friedlander og man kan finde beskrivelsen til dem, via linket.

Der er ikke nogen nærmere forklaring på, hvordan hun syr skråbåndet så smukt på, i selve beskrivelsen, men i kommentarerne bliver der spurgt til det og der er et link til en tutorial hos Jaybird Quilts.

Og så er der en ny stofkollektion, med det lidt besynderlige navn Carkai på vej. (det giver i hvert fald nogle mærkelige hits, når man googler det!) Men det ser meget interessant ud! Man kan se et billede af det her.

Regn!

Det er blevet vådt og efterårsagtigt - dagene bliver kortere og man får lyst til sofastrik eller dittolæsning, tændte stearinlys og en kop te inden for rækkevidde.

Men udenfor er der stadig smukt.

Vi har en gammel træstub stående i vores gård. Det varer ikke længe, inden den er helt forvitret, men indtil videre er den groplads for lidt husløg.

Jeg havde forestillet mig, at den skulle være dækket af dem, men det har ikke været så nemt, den står meget udsat for blæst og i de senere år har løgene også skulle konkurrere med akelejer, som frøsår sig. Og da jeg ikke kan nænne at fjerne noget, som kan/vil gro, så får de lov at blive stående.

I det hele taget har vi været heldige med planter, som har groet på trods, i denne sommer. Chokoladeblomsten har overlevet vinteren, og som man kan se, så har vi også fået en helt gratis tallerkensmækker. Desværre når den ikke at blomstre, hvilket er en skam.

Jeg har fundet ud af to ting om denne plante. Dels at det er en skabiose og dels at jeg, til min overraskelse, har haft en før. Forleden da jeg læste bagud i bloggen for at finde tilbage til et gammelt indlæg, kom jeg forbi et med billeder af en plante, som var helt mage til denne her.

Min lidt halvskaldede pletter i luften har haft godt af en tur ude i sommervejret, den er groet rigtig godt. Det samme er den pil vi har stående på terrassen, dens grene ligger, som man kan se i baggrunden, som sædvanligt, ind over bordet med potterne.

Vi studsede den rigtig grundigt i foråret. Den har en, mildt sagt, uheldig facon, og havde heller ikke haft så godt af mødet med naboens skur, men indtil videre lader vi den stå. Den fylder så godt og det er efterhånden også lige før man kan sidde inde under den. Og det er en sjælden fornøjelse her ude...