Midt i rodet, støvet og den almindelige forvirring ved at få nyt køkken er jeg blevet færdig med min Tailwind. De sidste ender blev hæftet i går, mens jeg ventede på at køkkenmontøren fik de sidste skabe og hvidevarer på plads. Jeg blev færdig før ham, for så mange ender var der trods alt ikke.
I det hele taget er det et stykke strik med mange dyder. Det færdige resultat er rigtig dejligt, det kaldes for et sjal og bliver man ved længe nok, så vil man ende med det, men det er nærmere et tørklæde med sjalsfacon og strikket i supersoft er det dejligt let og nemt at sno om halsen. Opskriften, som er på engelsk (og svensk), er en god begynderopskrift, hvis man gerne vil lære at strikke efter engelske opskrifter.
Som sædvanligt, og særligt på denne tid af året, er det ikke nemt at få ordentlige billeder af farverne, men det øverste viser dem mest rigtigt, i hvert fald på min skærm. Det billede bærer også præg af rodet, støvet og forvirringen.
Jeg overvejer allerede at strikke endnu et Tailwind, for det er glimrende TV-strik. Lidt kedeligt med stribesektionerne, men det tænker man ikke så meget over, hvis man ser en god krimi eller noget i den stil. Den næste skal være i farver lidt a la Marianne Østergaard*, tror jeg.
*Som meget snart er aktuel med sin første bog Lun strik.
