Emil fra Lønneberg - det kunne det godt have været, men det er hos Carina og Per Emanuelsson, som er femte generation på gården, Lixerum. Den ligger nemlig i Småland, mellem Lönneberga og Mariannelund, hvor Astrid Lindgren jo lod Emil slå sine folder.
Klik på linket under billedet og se - og læs - mere om den smukt renoverede hovedbygning til gården, som indtil for nogle år siden blev drevet som et traditionelt landbrug.
|
Igen i år har jeg meldt mig til Fem før Fem på QuiltSkandinavia, en uhøjtidelig konkurrence (først og fremmest med en selv) om at få fem UFO'er gjort færdige før 1. maj.
Dette er den første UFO, som er blevet færdig i år. Jeg begyndte på dette etui, syet efter et gratis mønster fra s.o.t.a.k. handmade for nogle måneder siden. Jeg manglede kun at sy det hele sammen langs kanterne. Hvorfor jeg gik i stå ved jeg egentlig ikke. Men måske, fordi jeg allerede da kunne fornemme, at det ville ende som "en prøve".
Jeg har brugt noget afstivende, som stiver alt for meget, så foret er nærmest som pap. Og så er der sket et eller andet i den ene side, ved lynlåsen, som jeg ikke helt kan gennemskue. Jeg har forsøgt at pille op og trimme sømmen, men ingenting hjælper, så det er ikke særligt smukt.
Helt færdigt er det ikke, jeg mangler at sy vendeåbningen til i hånden. Jeg skal bare have fundet en tråd, som passer nogenlunde i farve til foret. For selvom det bare er en prøve, så skal det gøres færdigt. Ser man bort fra alle de små fejl, så synes jeg egentlig, at det er ret pænt.
|
Det blev ikke til så meget syning før jul, som jeg havde forestillet mig, men jeg fik dog lavet lidt. Bl.a. syede jeg en udgave af posen fra A Spoonful of Sugar, som jeg viste på bloggen for et stykke tid siden.
Men jeg ved ikke rigtigt hvorfor, det var i hvert fald gået min næse forbi, hvor lille posen er.
Jeg kan nogle inch-mål i hovedet, f.eks. ved jeg, at 4 tommer (inches) svarer til ca. 10 cm, så det kan jeg "se" for mig, men når det bliver til større tal, så kan jeg for det første ikke altid huske, hvad det svarer til i centimeter og jeg må regne om. Og jeg kan ikke målet udenad, i mit hoved. Jeg kunne dog have studeret billedet fra indlægget lidt nærmere, inden jeg gik i gang.... :-)
Derfor opgav jeg på forhånd at sy løbegangen på maskine, for jeg kunne snildt forestille mig, hvor meget bøvl det ville give. I stedet syede jeg i hånden med DMC garn.
Men jeg var ikke blev helt afskrækket, så jeg kastede mig ud i at sy en større. Jeg lagde en tomme til på alle delene - inklusive foret.
Her slog min manglende sans for matematik til igen, for der skulle selvfølgelig have været lagt to tommer til i højden, så foret fik den samme størrelse som for- og bagstykke. Det betød, at jeg måtte vælge noget andet stof som for, for der var desværre ikke nok af det jeg havde brugt i første omgang, til endnu en omgang.
Denne gang syede jeg løbegangen på maskine, for der var en større åbning, som var nemmere at få på plads i maskinen.
Her kan man tydeligt se forskellen i størrelse. Og man kan også se, at jeg har byttet rundt på det prikkede og det blomstrede stof til den største af dem. Men det gør nu ikke så meget, synes jeg, for nu er de jo slet ikke ens. Men den mindste er nu min yndlings.
Her er de fotograferet hos modtageren, Marit, som var så venlig at sende et billede af dem, da jeg beklagede mig over, at jeg ikke kunne finde mine egne billeder på computeren. Heldigvis var de stadig på telefonen, så jeg fik dem sendt til OneDrive via den.
|
de skulle jo se sådan ud, dvs. der skulle være et grønt indslag. Men et par dage senere bestemte jeg mig om, de skulle kun være lyse, det var sådan jeg havde tænkt mig det fra begyndelsen, så hvorfor jeg pludselig fandt på at tage de grønne med, den dag vi havde kurset, var mig en hel gåde. Men det var jo nemt at lave om. Tænkte jeg.
Jeg havde bare glemt, at jeg allerede havde fået skåret et hjørne ud - og der sad en af de grønne. Så jeg måtte begynde forfra med det. Men til min forbløffelse, så gik det også nogenlunde nemt, jeg lavede i hvert fald ingen fejl.
Så snart var jeg klar til at skære hele molevitten ud.
Og sy det sammen igen. Det tog dog lidt længere end jeg havde forestillet mig, fordi der kom en tennisalbue i vejen. Så stykkerne lå på skærepladen i nogle dage. Det blev forsigtigt flyttet fra spisebordet og tilbage igen, når vi var færdige med at spise, for der måtte jo endelig ikke blive kludder i systemet. Jeg havde nemt kunne finde ud af at samle det igen, men nu var det jo gået så godt, så der skulle ikke ske noget uforudset.
Og endelig gav albuen sig og jeg kunne få de sidste blokke syet sammen. Jeg lavede kun en enkelt fejl undervejs, jeg kom til at vende rundt på et par lapper, så en af anemonerne kom til at bestå af to forskellige hold stoffer.
Jeg havde bestemt, at der skulle være en smal kant udenom og så en bredere til allersidst. Det gik nogenlunde hurtigt med at bestemme den smalle, det blev en prikket, som jeg først havde brugt som midte til mine blomster.
Og det blev fint.
Det var straks værre at finde et stof til den yderste kant. Jeg var lige ved at give op, for det var svært at finde et stykke stof, som var stort nok - da jeg langt om længe fik mig bestemt for farven. Men til sidst var heldet med mig og dette blev det endelige resultat.
Som man kan se, så har jeg ikke lavet midte på nogle af mine blomster. Jeg vil applikere en cirkel på, klippet ud i hånden og bare "riet" til baggrunden og så - måske - for jeg har et anstrengt forhold til dem, selvom jeg er blevet bedre, vil jeg sy en krans af franske knuder omkring midten. Og der skal quiltes "nervestrenge", som måske skal bue lidt, i selve kronbladene. Det kan vist blive ret godt, tror jeg.
Bortset fra, at det er lykkedes mig at lave nogle af anemonerne lidt for vindmølleagtige, så er jeg godt tilfreds, toppen ser i hvert fald ud, som den gjorde oppe i mit hoved. Der kunne jeg desværre ikke se den yderste kant, så det var nok derfor det tog sådan en tid at finde det rigtige stof til det. :-) Men jeg havde tænkt, at det skulle være lidt juleagtig - så mine blomster er måske i virkeligheden julestjerner - og det synes jeg, at det er blevet.
|
De sidste par dage har Monterings-Åge været forbi her. Jeg ved ikke helt, hvordan det kan være, at jeg har så mange "ufærdige" ting liggende. Det er ganske vist ikke en af mine yndlingsdiscipliner at hæfte ender, men jeg plejer nu at være lidt hurtigere til at få det gjort, end jeg har været det sidste (lange) stykke tid.
Sjalerne er ikke helt færdige, for de skal vaskes og spændes op. Den lyseblå er Scalene, som jeg havde sådan et besvær med. Den lilla og grønne er Bolt.
Den lille vest er Bella fra Lene Holme Samsøses bog Babystrik på pinde 3, strikket i Bente Geils uld/bomuld.
Jeg fik lavet en slået knap, stoffet er Liberty, men jeg er ikke sikker på, at det er den bedste idé, hvis den skal bæres af et barn, som kun ligger på ryggen. Men så vidt jeg husker er det størrelse 6 måneder jeg har strikket.
|
For en uges tid siden opdagede jeg I'll Pack a Cowl for Rhinebeck* - og bestemte, at den måtte jeg bare lave.
Jeg kiggede i mine rester, fandt noget som passede til den første hovedfarve og nåede ribben, før vi tog på ferie. Jeg pakkede ikke alt garnet, for jeg troede egentlig ikke, at jeg ville kunne nå helt op til himlen. Men jeg havde fundet et bundt til får og lus, som jeg nok var lidt for tykt i forhold til den mørkegrå. Det var det også, så der måtte købes noget til det formål.
I går nat vågnede jeg noget for tidligt og satte mig i sofahjørnet og nåede altså så langt som på billedet. Nu overvejer jeg, om jeg også skal investere i et bundt til himlen, for jeg vil rigtig gerne videre med det og jeg er i forvejen lidt i tvivl om, om den farve jeg har derhjemme ikke er lidt for grønlig til en himmel.
Hvis der er nogen, som synes, at mønstret/fårene ser bekendte ud, så er det fordi de stammer fra den meget populære Baa-ble hat. Der skulle jo egentlig være en alpakka i denne række, men det ville jeg ikke have, så der kom i stedet et ekstra "stort" får ind på dens plads.
*Opskriften er gratis!
|
En sød mug rug med en sekskant, som man kan læse lidt mere om via linket under billedet. Selve beskrivelsen findes her.
Bloggen Molly and Mama er i det hele taget et besøg værd, det samme er Laurens Instagramkonto.
Jeg har forsøgt mig, men er ikke helt tilfreds med udfaldet. Jeg vil prøve igen, men denne gang vil jeg ri blomsten ned på baggrunden og ikke bruge Steam-a-seam (eller vliesofix) som der står i beskrivelsen, for resultatet er blevet for stift og papiragtigt, synes jeg.
Skabeloner til sekskanterne fandt jeg her.
|
For nylig gik jeg i gang med sjalet Vedbaek. Jeg er nået ret langt, men selvom det kunne se sådan ud, så er det ikke helt TV-strik. Man er nødt til at koncentrere sig lidt om, hvor mange masker man har strikket i mellem de masker, som skal tages løs af på retsiden.
Derfor skulle jeg have et eller andet, som var lidt "nemmere". Det ser dette her måske ikke umiddelbart ud til at være og det var det heller ikke.
Da jeg havde strikket så langt som på billedet, tænkte jeg, at det ville vare længe, inden jeg havde lært det udenad. Men det gik faktisk hurtigt, for selvom der foregår meget, så er de enkelte pinde nemme at huske og det er muligt at strikke dem, mens man glor på TV eller hører lydbog.
Det er da gået meget godt. Mønstret hedder Brudt kurveflet og kluden er, som det fremgår, fra bogen Strikkede klude af Helle Benedikte Neigaard.
|
Tidligere i år strikkede jeg en hue til Bolette, som hun skulle have med på sin store tur til USA.
Det er Deep Wood toque, designet af Kiyomi Birgun. Opskriften findes i Knitscene Winter 2015 og det var så heldigt, at det blad kan lånes elektronisk via biblioteket.
Jeg strikkede den i Supersoft, diverse rester og, så vidt jeg kan huske, er træerne strikket i Duo.
Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, for trods alskens krumspring, for ikke at trække for meget i trådene mellem træerne, så blev noget af mønstret lidt utydeligt. Jeg nåede ikke at vaske den, så måske vil det hjælpe på det, at den bliver vasket og måske også spændt op.
|
For et lille års tid siden fortalte jeg om dette sjal, som jeg helt tilfældigt fik øje på, på Instagram. Jeg var helt sikker på, at jeg skulle strikke det - og jeg kunne også godt tænke mig at strikke det i originalgarnet, Snældan.
Man kan købe det her i landet, men jeg har en færøsk forbindelse, så da min veninde Jessie var på ferie deroppe i maj, købte hun 2 bundter, som skulle være min fødselsdagsgave. Siden har hendes mand haft yderligere to bundter med, da han kom hjem i august.
Det gik lidt trægt i begyndelsen, delvist fordi jeg læste opskriften på min telefon. Den skærm er for lille, så i hvert fald én gang lavede jeg en fejl, fordi jeg havde læst forkert. Der er dog også fejl i opskriften, og et par steder er der faldet nogle tal ud. Men nu har jeg lært mønstret udenad, så nu behøver jeg ikke være afhængig af den længere.
|
