Man kan jo ikke komme udenom, at det dødsfald, som har optaget verden mest i denne uge, er Princes. Så han burde selvfølgelig synge godnatsangen i aften. Men - der er brugt så utrolig meget spalteplads og TV-tid på det (og helt berettiget) at jeg vælger at hylde en anden, som desværre også døde i denne uge.
Det var et dødsfald, som gjorde mig langt mere trist end da jeg hørte om Prince. Bare et par timer før, opdagede jeg nemlig, at Victoria Wood, den engelske komiker, som allerede to gange har været med til at levere godnatsange inden for den nærmeste fortid, var død dagen før.
Så i aften skal vi høre hende synge. Temamelodien til TV-serien Dinnerladies, som man kan finde på Youtube - og som varmt kan anbefales.