I går fik jeg syet en smule. Jeg har længe været frygtelig træt af de 7-8 plasticdækkeservietter, som bliver spredt ud over bordet, når vi skal spise. Vi har en voksdug, men den er jeg endnu mere træt af.
For et stykke tid siden genfandt jeg et stykke hør med guldsmede på, som jeg engang - uden mål og med - har købt hos Stof og stil.
Ved gensynet bestemte jeg, at det skulle sendes videre til et bedre hjem, via den lokale genbrugsbutik, men så besindede jeg mig og besluttede, at det, i stedet, skulle blive til den første af - håber jeg - flere "Dinner for two" dækkeservietter, lavet af noget af det "ukurante" stof, som jeg har liggende (det vil sige den slags, som ikke kan bruges til patchwork).
Jeg lavede et bredt dobbelt ombuk langs siderne og for enderne.
Min gamle håndarbejdslærer ville uden tvivl mene, at hendes dom, for knapt 50 år siden, over mine evner for at sy osv., slog til, for det tåler ikke så godt inspektion af bagsiden. Vi lærte jo, at bagsiden skal være lige så smuk som forsiden, når man laver et håndarbejde, men jeg er godt nok tilfreds med det.
Og jeg har klippet trådenderne af, fru Langballe! :-)
Det øverste billedes kunstnériske udtryk skyldes dels et - heldigvis - midlertidigt filter på telefonens kameralinse. Og dels et tilføjet fra Instagram.
