I år skulle jeg have en god slant tilbage fra skattevæsenet, vidste jeg, så jeg havde bestemt, at nogle af dem skulle gå til lidt nyt stof.
Jeg vidste også hvad jeg ville have, nemlig nogle af de mange flotte stoffer fra den engelske tekstildesigner Karen Lewis' kollektion for Robert Kaufman, med navnet Blueberry Park. Den udkom i november sidste år, så det var allerede lidt sent, særligt fordi den har været rasende populær. Det kan man bl.a. se på Instagram, hvor der er særligt mange opslag med hashtaggene blueberrypark og blueberryparkfabric.
Jeg ledte først efter engelske forhandlere for at slippe for den ublu amerikanske porto. Men der var ikke mange af dem og de der var, havde ikke særligt mange af de forskellige farver og tryk. Tilfældigt fandt jeg en forhandler i Hong Kong, som havde lidt mere og som var særligt billig, nogle af stofferne var endda nedsatte. Det endte med, at jeg bestemte mig for de 6, som ses på billedet herover.
Senere på sommeren var det meningen, at Lena og jeg skulle en tur til Kolt for at besøge Helene. Men efterhånden som tiden gik, indså jeg, at vi nok desværre ikke kom af sted og at jeg derfor lige så godt kunne bestille det stof hos hende, som jeg sikkert havde købt, hvis vi var kommet af sted. Helene har også Blueberry Park, men der var ikke lagt ret meget af det ud i webshoppen, men så kom IG igen til hjælp, hun lagde billeder ud af det hun havde og så kunne jeg jo bare vælge.
Jeg købte de her (og lidt andet, så beskeden var jeg dog heller ikke!)
I mellemtiden var Marit også blevet interesseret i at købe nogle af stofferne, ved det samme firma i Hong Kong, som jeg havde handlet med. Jeg måtte assistere lidt, for det er absolut ikke den mest overskuelige hjemmeside og selv om man søger på et specifikt navn, er det ikke altid man får alt op. Jeg havde i hvert fald overset en rød version, som jeg gerne ville have, så den kom med i Marits ordre.
Nu skulle man jo tro, at det var godt med det. Og jeg var da også glimrende tilfreds med min lille samling - for lille var den, når man sammenligner med hele kollektionen.
Stofferne er forøvrigt trykt på Robert Kaufmans ensfarvede Kona Cotton, så stofferne har navn efter det - denne er f.eks. trykt på det, som hedder Lipstick.
Men så var det, at Karen Lewis lavede en giveaway på sin Instagram konto. Fem bundter scraps udloddede hun. Det er sjældent jeg "hopper på" den slags, for jeg vinder aldrig noget, men her måtte jeg være med, for tænk nu hvis.
Og ja, tænk, jeg vandt!
Jeg har ikke haft dem helt pakket ud, men der må være et stykke af samtlige tryk og farver.
og der er selvfølgelig helt andre farver end dem jeg selv havde i forvejen.
Som en ekstra overraskelse var der en Fat Quarter i en "valgfri" farve. Man skulle fortælle Karen Lewis hvilken farve man bedst kunne li' at bruge, når man syr patchwork. Jeg skrev blå eller turkis og fik denne fine, som jeg heller ikke havde i forvejen.
Torsdag var det jo min fødselsdag, og jeg fik selvfølgelig en gave fra Marit. I pakken var der bl.a. et stykke Blueberry Park. :-) Dvs. der var to, for jeg fik også en stump af et stykke, som hun købte hos firmaet i Hong Kong. Det sprang jeg over, fordi jeg dengang helst ville have de blå, turkise og aqua.
Så nu er mit lager da ved at være ret betragteligt. Jeg skal i hvert fald have fundet en større æske til at have det i. :-)
