I næste uge skifter kalenderen til september og det er officielt efterår.
Men der er formildende omstændigheder, også ved denne årstid. Bl.a. at man så kan købe Clara Friis pærer - for mig er det på højde med de første jordbær og jeg har kigget langt de sidste par uger, når jeg har været ude at handle. Endelig i denne uge var de at købe hos den lokale købmand.
Selvom det stadig er august, så er i dag en af de dage, hvor man kunne tro, at vi allerede er nået til oktober. Det er mørkt og "vådt", og DMI truer med torden, skybrud, hagl og vindstød.
Men så kan man tænde et lille stearinlys - og have rigtig glæde af det, selv ved højlys dag.
Det er også udpræget syvejr, og så er det jo godt, at der ligger to små bunker klar oven på symaskinen. De skal blive til en nålepude, som den jeg viste i tirsdags.
Jeg har også (adskillige) planer med mit nye stof, det kan jeg måske også få tid til at eksperimentere lidt med.