Tirsdag besøgte jeg Jettes Patchwork, som ligger i nærheden af Toftlund. Det er en rigtig fin og hyggelig lille butik, med en meget venlig og imødekommende indehaver.
Farvevalget er generelt ret sprælsk, helt som tæppet herover.
Tasken, som hedder Assistenten, er et mønster fra Den lille lade. Det købte jeg, for jeg synes den er så fin og den har en god størrelse.
Udover mønstret blev det også til lidt stoffer.
Der var to kurve med vareprøver. Dem elsker jeg, for man kan tit finde noget sjovt eller anderledes der. Jeg fandt to poser, som jeg måtte have med hjem. Og i sidste øjeblik fik jeg øje på det med hundene.