« October 2016 | Main | December 2016 »
Som man måske kan nå at lave inden jul.
Det er endnu engang Svetlana, som har fået en idé, som jeg i hvert fald synes er rigtig fin. Denne version er lavet med julestoffer, men man kan jo også vælge blot at lave den i stoffer, som virker julede. Eller selvfølgelig i helt andre stoffer, så løberen kan bruges året rundt.
Anvisninger findes via linket.
|
Disse julesokker er kun ca. 19 cm høje, så det er små stumper Libertystof, som er gået til, til manchetten foroven.
De små kvadrater er syet på vlieseline, så det er lidt nemmere at styre dem. De er nemlig kun skåret 2½ cm - og da der skal bruges 96 af dem, så er det måske ikke et projekt man når at få lavet til denne jul. :-)
Anvisning og skabeloner til sokken findes via linket til Ali Burdons interessante blog.
|
1. Gateway, 2. Work Quilt #3, 3. fall 7, 4. Autumn Reflections, 5. York, 6. IMG_9313, 7. Bracken, 8. Mustard yellow, 9. damn right
|
I denne uge har jeg set filmen Love is Strange. En utrolig god film, meget lavmælt og i stil med Girl With a Pearl Earring, som jeg også var meget begejstret for.
Jeg så tilfældigt Thure Lindhart, som gæsteanmelder i Filmselskabet, fortælle om Ira Sachs, som har instrueret filmen, og hvis nyeste film, Little Men, netop har haft danmarkspremiere. Han (Thure Lindhart) fortalte i meget begejstrede vendinger om ham.
I den nye film er der en grædescene, som begge anmeldere havde masser af lovord tilovers for. I Love is Strange er der også en grædescene. Og den ramte bestemt også plet - jeg gav mig faktisk til at græde før skuespilleren.
Parret George og Ben har været sammen i 39 år og bestemmer sig for at gifte sig. Det fører, i modsætning til hvad man skulle tro, kun ulykke med sig. Ben er musiklærer og der er mange smukke stykker klassisk musik, brugt som underlægningsmusik. Et af dem er Chopins Berseuce i D moll, opus 57. En berseuce er en vuggevise, så det kan jo ikke passe bedre.
Sov godt, alle sammen!
|
Julen kommer snigende i år her i huset. På mandag skal jeg holde møde for gourmetsyklubben, og da det er vores juleafslutning med pakkespil, så skal der også være lidt julepyntet.
Vi er nu langt bagefter. Der har været pyntet flere steder her i byen i de sidste 14 dage.
Her skal man kigge ekstra langt efter spor af jul.
Teksten på det gamle tagskifer fra Den frie lærerskole er ændret, så den passer bedre til årstiden (der har det meste af året stået Spring has sprung - og det er jo unægteligt et par dage siden foråret brød ud) og de to kopper ved siden af det, er noget af vores yndlingsjulepynt. De er til lys og kommer fra Rörstrand.
I køkkenet er det lidt lettere at få øje på jul, i hvert fald indtil nu. Snemændene købte jeg hos Søstrene Grene for 25 øre eller noget i den stil, for flere år siden. Jeg synes stadig, at de er noget så søde.
Fætter Finn er også kommet på plads. Her er vi ikke enige om hvorvidt han pynter eller det modsatte. Jeg elsker ham, men jeg er temmelig ene om at gøre det. :-)
Hvordan folk stiller sig til denne lille nisse, ved jeg faktisk ikke, men jeg synes i hvert fald, at han er sød. Så sød, at han sommetider får lov at stå hele året rundt. Men ikke i år, så han er også først lige dukket op.
Da vi var i kælderen forleden, for at finde et lille udvalg af julepynt, fandt vi en kasse med juleplatter. De kom med op, for de er jo så fine til enten forretter eller desserter. Denne er "min", hjemme fra min mor, hun ville ikke beholde sine.
Vi har også et større udvalg fra mine svigerforældre, så det er ikke juleplatter vi mangler. Min svigermor samlede på Den kongeliges platter, så de er heldigvis ikke ens.
I Ribe fandt jeg den gamle krukke. Det var et helt tilfælde, jeg ville slet ikke ind i butikken, som er opkaldt efter Maude Varnæs, men jeg måtte da lige kaste et blik på varerne og så stod den fine krukke på en reol ude i indgangen. Og da den kostede langt mindre end jeg havde forestillet mig, så måtte jeg have den. Jeg kunne faktisk forestille mig den med pynt til jul, med det samme jeg købte den.
Nissen fra Tønder er også kommet på plads, og jeg synes stadig, at han er så fin på sin gris.
Denne opstilling er en af den slags, som jeg synes allerbedst om. Jeg har længe været træt af, at snemanden, som stammer fra Hornvarefabrikken, ikke havde noget sted, hvor den kunne hænge. Det har faktisk været sådan lige siden vi købte den for sikkert 15 år siden.
Skiferet er også fra Den frie lærerskole, og pludselig kunne jeg se, at det var da de to, som skulle samles. Kruset med hyacinten er vist egentlig til fyrfadslys, men sådan nogle har vi så rigeligt af i forvejen, så jeg har bestemt, at de - jeg har to - skal bruges til hyacinter i stedet, det passer de også meget bedre til, særligt i størrelse.
I onsdags da vi kørte hjem fra Holstebro gjorde vi holdt i Klosterheden og jeg fandt et lille grantræ, som groede oven på en træstub.
Da det jo aldrig ville være nået op til normal dansk juletræsstørrelse tog jeg det med hjem.
Der er lidt mere jul rundt omkring, men det er lige før, at det er som i de boligreportager, som der efterhånden kommer flere og flere af, og som er min yndlingsaversion, at julen er så underspillet at man på nogle billeder slet ikke får øje på den.
Men når vi får de store kasser med julepynt op fra kælderen, efter mandag, så skal man nok kunne få øje på julen her i huset. Uden at det dog bliver som hjemme hos Gertrud og Oluf!
*Jeg undskylder til Kai Munk for lån og forvanskning af en af hans bogtitler - Foråret så sagte kommer - er den originale version. Det falder lidt lettere, men jeg kunne ikke lige komme på noget bedre.
|
Et sødt lille ophæng med et agern, lidt forsinket i forhold til efteråret i år, men så kan man jo lave det til efteråret næste år. For det kommer helt sikkert igen. :-)
Der er ikke nogen mål på selve blokken, men hvis man printer skabelonen til agernet, er det jo nemt at finde ud af, hvor stor baggrunden skal være.
|
I onsdags skulle min mand klippes. Det foregår hos en frisør i Holstebro, så vi tog hjemmefra midt på formiddagen og nåede frem i god tid. Mens min mand blev klippet skulle jeg til optikeren for at få rettet mine briller og ellers kigge lidt på de butikker, som ligger på ruten.
Jeg gik gennem Sinnerup for at komme til optikeren og så på vejen de her søde juletræer, som jeg var lidt fristet til at købe. Men jeg holdt mig i skindet.
På Storetorv holdt jeg en lille pause efter at have været hos optikeren - og så var jeg for første gang i Normal og opdagede, at man da kan købe en masse fornuftigt der til rimelige priser.
Der var ved at blive stillet boder op, men desværre var det kun den, hvorfra der blev solgt brændte mandler, som var åben. Det er ikke min livret, så det var jo egentlig lidt skuffende. :-) Til gengæld var springvandet fint med sine kranse af gran omkring.
Sidste punkt - efter et besøg hos Søstrene Grene - det er jo obligatorisk - var Keramikværkstedet.
Hvor jeg forelskede mig meget i de grønne vaser.
Men mest i den lille buttede her.
Og så er disse krus da også så fine. Der skal et af dem på ønskesedlen.
Jeg købte årets julenisser, sådan som vi har gjort de sidste - 30 år, sagde Anni, men jeg er ikke helt sikker på, at det er så længe, men 25 år er det sikkert. I begyndelsen købte jeg to hvert år, men det holdt jeg op med, for efterhånden kneb det med at finde en plads til dem. Nu køber jeg en til os selv og en til hvert af vores børn. Og en, som bliver sendt til Norges land.
Efter Holstebro skulle vi ordne forskelligt i Lemvig på vejen hjem. Jeg skulle bl.a. se på juleudstilling hos Karsten og Flemming, mens min mand, som havde brugt ventetiden i Holstebro - det tager efterhånden ikke lang tid for ham at blive klippet - på at se på tilbud hos Kvickly og der var så mange gode, gik derover så længe.
I gården hos slagter Mortensen faldt jeg over denne fantastiske mistelten, komplet med noget af grenen, som den har vokset på.
Hos Karsten og Flemming var der selvfølgelig jul fra kælder til kvist - meget smukt og overdådigt som altid. Jeg tog en masse billeder og her er de bedste!
Der var flere bud på adventskranse, men denne var dog den mest spektakulære.
Da jeg havde studeret det hele nøje gik turen tilbage til bilen. Undervejs fik jeg øje på et par interessante vinduer.
Hos Kammergalleriet var bl.a. dette farvestrålende keramik udstillet. Trods ihærdig googling på alle de keramikere, som udstiller der i perioden er det ikke lykkedes mig at finde ud af, hvem der har lavet disse meget karakteristiske stykker.
Og så så jeg denne fine og enkle dekoration af Georg Jensen adventsstagen i vinduet hos Imerco.
|
de skulle jo se sådan ud, dvs. der skulle være et grønt indslag. Men et par dage senere bestemte jeg mig om, de skulle kun være lyse, det var sådan jeg havde tænkt mig det fra begyndelsen, så hvorfor jeg pludselig fandt på at tage de grønne med, den dag vi havde kurset, var mig en hel gåde. Men det var jo nemt at lave om. Tænkte jeg.
Jeg havde bare glemt, at jeg allerede havde fået skåret et hjørne ud - og der sad en af de grønne. Så jeg måtte begynde forfra med det. Men til min forbløffelse, så gik det også nogenlunde nemt, jeg lavede i hvert fald ingen fejl.
Så snart var jeg klar til at skære hele molevitten ud.
Og sy det sammen igen. Det tog dog lidt længere end jeg havde forestillet mig, fordi der kom en tennisalbue i vejen. Så stykkerne lå på skærepladen i nogle dage. Det blev forsigtigt flyttet fra spisebordet og tilbage igen, når vi var færdige med at spise, for der måtte jo endelig ikke blive kludder i systemet. Jeg havde nemt kunne finde ud af at samle det igen, men nu var det jo gået så godt, så der skulle ikke ske noget uforudset.
Og endelig gav albuen sig og jeg kunne få de sidste blokke syet sammen. Jeg lavede kun en enkelt fejl undervejs, jeg kom til at vende rundt på et par lapper, så en af anemonerne kom til at bestå af to forskellige hold stoffer.
Jeg havde bestemt, at der skulle være en smal kant udenom og så en bredere til allersidst. Det gik nogenlunde hurtigt med at bestemme den smalle, det blev en prikket, som jeg først havde brugt som midte til mine blomster.
Og det blev fint.
Det var straks værre at finde et stof til den yderste kant. Jeg var lige ved at give op, for det var svært at finde et stykke stof, som var stort nok - da jeg langt om længe fik mig bestemt for farven. Men til sidst var heldet med mig og dette blev det endelige resultat.
Som man kan se, så har jeg ikke lavet midte på nogle af mine blomster. Jeg vil applikere en cirkel på, klippet ud i hånden og bare "riet" til baggrunden og så - måske - for jeg har et anstrengt forhold til dem, selvom jeg er blevet bedre, vil jeg sy en krans af franske knuder omkring midten. Og der skal quiltes "nervestrenge", som måske skal bue lidt, i selve kronbladene. Det kan vist blive ret godt, tror jeg.
Bortset fra, at det er lykkedes mig at lave nogle af anemonerne lidt for vindmølleagtige, så er jeg godt tilfreds, toppen ser i hvert fald ud, som den gjorde oppe i mit hoved. Der kunne jeg desværre ikke se den yderste kant, så det var nok derfor det tog sådan en tid at finde det rigtige stof til det. :-) Men jeg havde tænkt, at det skulle være lidt juleagtig - så mine blomster er måske i virkeligheden julestjerner - og det synes jeg, at det er blevet.
|
I begyndelsen af november havde Vesterhavsgruppen kursus med Karen Ekmann. Vi skulle lære at sy franske anemoner. Karen har udviklet sine anemoner ud fra vindmølleteknikken. Anemonerne skal bare skæres på fri hånd og ikke med en skabelon eller lineal, som skal ligge præcis på sømmene.
Desværre fik jeg ikke taget billeder af de mange modeller, som Karen havde med, for jeg var meget koncentreret, mens hun fortalte, hvordan man syr anemonerne. Så dette er den eneste ting, som jeg fik taget billede af. En pude med Krøyerkugler.
Men efter den grundige gennemgang af teknikken var det tid for os at komme i gang. Vi var 9 i alt, Lena var på besøg, hun hentede rundstykker, så vi fik også en hyggelig lille formiddagspause.
Jeg fik ikke taget billeder undervejs, igen fordi jeg skulle koncentrere mig om at sy. Dette er mine lapper, som jeg tog billede af, for at kunne huske deres placering. Efter at de var syet sammen, blev der syet en kant udenom.
Jeg havde faktisk helt glemt, at der skulle stof med til kant, men heldigvis havde jeg noget med, som kunne bruges, det var endda rigtig godt til det. Her er den første af mine udskårne blokke.
Men da vi nærmede os dagens slut skulle der selvfølgelig tages billeder af alles frembringelser. Den eneste, hvis stykke mangler er Solveigs, hun måtte gå før tid, fordi hun havde en anden aftale, som skulle overholdes.
Det er Bittens stykke, som ligger forrest og øverst i billedet kan man se noget af Lillians.
Og her er begyndelsen til Else Maries.
Og her Margits.
Billederne blev desværre ikke de bedste, muligvis fordi jeg havde lidt travlt, eller også fordi det var ved at være halvmørkt.
På billedet her kan man i nederste højre hjørne se lidt af Benthes, lige ved søjlen er det Toves og øverst til venstre ligger Annis. Til højre er det Else Maries og Margits.
Her kan man bedre se Benthes.
Der var selvfølgelig også Show and Tell. Karen havde flere flotte tæpper med, så dem tager vi fra en ende af.
Dvs. først er det Dansenisserne, som skal blive til en dækkeserviet.
Top syet efter et tysk blad, det havde ikke været helt nemt, ikke blot pga. sproget. :-)
Karens farveglæde fornægter sig jo ikke. Og sort er bedst som baggrund! :-)
Der var også andre, som havde fået syet nyt siden sidst.
Lillian og Margit er mestre for disse, som er syet efter et mønster fra sidst vi havde Karen på besøg.
De to har også lavet hver et tæppe med australske stoffer, som er blevet ret fascinerende, synes jeg.
Og denne fine top har Lillian syet.
Siden kurset har jeg fået billeder af færdige toppe fra nogle af kursisterne. Her er Lillians, som hun syede færdigt søndagen efter kurset.
Her er Bittens færdige top.
og her Margits.
Min egen er også færdig, men jeg laver et særskilt indlæg om det.
|
a la IKEA. Inspiration til at pynte med lyskæder og præsentation af nogle af de nyeste varer fra IKEA kan man finde via linket.
Jeg synes, at de højbenede skabe her er fine. Det er faktisk et par Ivar skabe, som har fået (bord)ben under sig. Og derefter er hele molevitten malet.
|
