Man behøver ikke at være en særlig opmærksom læser for at opdage, at der ikke var noget indlæg i går. Og endda uden varsel.
Men det skyldes forhold helt uden for min kontrol. Tirsdag skulle jeg til en undersøgelse på Herning sygehus. Det skulle bare være ambulant, men da vi nåede frem, fik vi at vide, at det måske blev aflyst eller også skulle vi videre til Skejby.
Det sidste slap vi heldigvis for, men min undersøgelse blev udsat til onsdag. Så derfor var jeg indlagt natten over, og havde hverken tandbørste, kam, hårtørrer, deodorant eller opladere til telefon og tablet, som jeg havde heldigvis havde med, med læsestof, til at fordrive ventetiden med.
Alt gik fint, da det endelig blev min tur og jeg var så heldig, at jeg nåede at få middagsmad - stegt rødspættefilet med kartofler og persillesovs, citron og remoulade. Og ris a la mande til dessert. :-) Og strømmen holdt liiige på telefonen, indtil min mand kom tilbage med oplader.
I morgen genoptager vi normal fremgangsmåde.