Det er egentlig en meget passende afslutning på året, som næsten er gået.* Det har generelt været lidt af et træls år, både her i huset og ude i verden.
For et år siden fejrede jeg nytårsaften mutters alene. Det var sådan set hyggeligt nok (og jeg kunne se Dronningens nytårstale på TV! :-D) men baggrunden for det var træls. Min mand røg på sygehuset med blå blink og udrykning d. 28. december. Hvad der var galt, ud over at han havde mere end almindelig ondt i maven, kunne man ikke rigtigt finde ud af. Så da blodtryk, legemstemperatur, puls og bakterietal var gået hhv. op og ned, kom han hjem igen. Den dag, hvor vi havde planlagt, at vi skulle køre til Svendborg for at sige farvel til Bolette, som skulle ud på sin store rejse til USA. Det kom vi selvfølgelig ikke.
Senere blev der fundet ud af, hvad der var galt og i marts blev han opereret.
Så var der ro et stykke tid, indtil vi nåede sommerferien, hvor vores mellemste søn fik et af sine angstanfald. Han var herhjemme nogle dage - men heldigvis varede det ikke længe denne gang og heldigvis gik han endelig med til at skulle have medicin. Det går godt igen og han er allerede ved at trappe ud af medicinen.
Senere blev det så min tur til at nyde godt af det danske sundhedsvæsen. Jeg blev - i løbet af 3 måneder, fra slutningen af september til midt i december, sendt til 6 undersøgelser for mistanke om kræft i livmoderen. Det er der ikke, men der er forstadier til det, så jeg skal til kontrol i Skejby hvert halve år. Den undersøgelse, som blev lavet i november (hvor forbindelsen røg til omverdenen) var bl.a. lavet forkert, så jeg fik lavet den samme, som jeg havde fået lavet i oktober. Denne gang bare mere "grundig". Jeg var i perioder ikke i tvivl om, at svaret ville blive det, som man altid frygter, når der er symptomer, som kan tyde på det man frygter mest og man samtidig passer ind i en masse forskellige kasser. Men jeg slap med skrækken og er efterhånden slet ikke led ved at skulle have lavet underlivsundersøgelser! :-)
Ind i mellem blev min mand opereret igen i november - for lyskebrok - men denne gang gik det sandelig helt efter planen, han kom hjem samme dag, som operationen var foregået. Det plejer ellers ikke at være kotume. :-)
For fuldstændighedens skyld skal det med, at min søster brækkede armen - eller hun knuste en knogle i albuen - ved at falde ned ad en trappe ved Frederikshavns kirke i august.
Men der var da også lyspunkter. Bolette kom hjem, hel og uskadt og med en masse oplevelser fra turen rundt i USA. Hun var bl.a. så heldig at være i Washington, da snestormen hærgede som værst. Hun elsker sne, så det var slet ikke noget minus.
D. 25. august (på moderens fødselsdag) blev hun og Jakob forlovet og næste år i juli er vi indbudt til bryllup.
Vi fik også en god ferie i sommerhuset i Arrild i oktober. Det så ellers lidt sort ud en overgang, fordi min situation endnu var "ukendt". Vi kom både til Tønder og Ribe.
Ude i verden har det jo heller ikke været alt for godt i år. Ulykker, krig og elendighed har der været mere end rigeligt af. Terroren rykkede endda lidt for tæt på, selvom ingen af os selv var i nærheden. Slemme overraskelser blev det også til, både i juni og november. Og så er det da en ren bedrøvelighed, som det har tyndet ud i rækkerne hos både skuespillere, sangere og musikere. De fleste kan nok gætte, hvem der skal synge godnatsang i morgen aften.
Men - trods alle genvordighederne, så har vi da stadig hovedet oppe og benene nede. Og man kan jo altid håbe på, at 2017 bliver bare knapt så meget et skodår, som 2016 har været, både for os og flere andre.
Jeg vil i hvert fald ønske alle mine læsere et rigtigt godt nytår og håbe, at I alle kommer godt ind i 2017!
* Jeg har dog ikke ringet til politiet for at klage min nød!!