Det blev ikke til så meget syning før jul, som jeg havde forestillet mig, men jeg fik dog lavet lidt. Bl.a. syede jeg en udgave af posen fra A Spoonful of Sugar, som jeg viste på bloggen for et stykke tid siden.
Men jeg ved ikke rigtigt hvorfor, det var i hvert fald gået min næse forbi, hvor lille posen er.
Jeg kan nogle inch-mål i hovedet, f.eks. ved jeg, at 4 tommer (inches) svarer til ca. 10 cm, så det kan jeg "se" for mig, men når det bliver til større tal, så kan jeg for det første ikke altid huske, hvad det svarer til i centimeter og jeg må regne om. Og jeg kan ikke målet udenad, i mit hoved. Jeg kunne dog have studeret billedet fra indlægget lidt nærmere, inden jeg gik i gang.... :-)
Derfor opgav jeg på forhånd at sy løbegangen på maskine, for jeg kunne snildt forestille mig, hvor meget bøvl det ville give. I stedet syede jeg i hånden med DMC garn.
Men jeg var ikke blev helt afskrækket, så jeg kastede mig ud i at sy en større. Jeg lagde en tomme til på alle delene - inklusive foret.
Her slog min manglende sans for matematik til igen, for der skulle selvfølgelig have været lagt to tommer til i højden, så foret fik den samme størrelse som for- og bagstykke. Det betød, at jeg måtte vælge noget andet stof som for, for der var desværre ikke nok af det jeg havde brugt i første omgang, til endnu en omgang.
Denne gang syede jeg løbegangen på maskine, for der var en større åbning, som var nemmere at få på plads i maskinen.
Her kan man tydeligt se forskellen i størrelse. Og man kan også se, at jeg har byttet rundt på det prikkede og det blomstrede stof til den største af dem. Men det gør nu ikke så meget, synes jeg, for nu er de jo slet ikke ens. Men den mindste er nu min yndlings.
Her er de fotograferet hos modtageren, Marit, som var så venlig at sende et billede af dem, da jeg beklagede mig over, at jeg ikke kunne finde mine egne billeder på computeren. Heldigvis var de stadig på telefonen, så jeg fik dem sendt til OneDrive via den.