Jeg har længe ville fortælle om denne apotekerkrukke fra Bing og Grøndahl.
I januar 2015 var Bolette og Jakob i London. Jeg havde sendt penge med, for denne gang skulle jeg bare have en marmeladekrukke fra James Keiller and Sons. Chancen for at købe en selv var gået fra mig både i 2010, da vi var ovre for at se den store patchworkudstilling på V & A og i 2013, da Bolette og jeg var på tur til storbyen. Begge gange så jeg dem, men begge gange lod jeg være med at købe, første gang pga. tidsnød, anden gang, fordi min rejsefælle ikke synes, jeg skulle købe en. :-)
Så skulle man jo tro, at tredje gang var lykkens gang, men sådan var det ikke. Bolette og Jakob så ingen marmeladekrukker, selvom de var på Old Spitalfields Market om torsdagen, hvor der bliver solgt gamle ting og sager.
Men da de kom tilbage til Danmark, fik de i en butik i København, øje på Bing og Grøndahl-krukken, så den købte, for nogle af de penge, som jeg havde sendt med dem til London.
Jeg har en større samling af krydderikrukkerne, men lige dette eksemplar havde jeg, indtil da, kun set på billeder. Så jeg blev rigtig glad for den, men jeg har nu ikke opgivet håbet om, en dag at eje en gammel marmeladekrukke fra Dundee. :-)