Det blev til et jordbær. Meget, meget langt om længe. Jeg troede, at jeg skulle være færdig med det i torsdags, hvor jeg brugte et par timer på at sy den tredjeøverste række. Men da jeg havde skåret de fleste af blokkene til, opdagede jeg, at jeg havde gjort det forkert.
Det var udelukkende min egen fejl, fordi jeg ikke var opmærksom nok på, hvad der blev vist (på de små tegninger) i mønstret.
Det slog mig ud - jeg tød også lidt over det, men så gav jeg mig til at skære lapperne ud igen og i går fik jeg dem syet sammen. Igen. Og skåret til. Igen. Denne gang gjorde jeg præcis, som der stod. Men fik alligevel 3 forkerte ud af det...
Jeg besluttede dog, at det var lige meget, at de var en kvart tomme lavere end de skulle være. Værre var det, at der var et ekstra sømmerum foroven på nogle af dem. Den selv samme fejl, som jeg havde fået, da jeg gjorde det forkert...
Jeg gik dog videre og da rækken var syet sammen, så kom det spændende øjeblik, hvor hele blokken skulle samles.
Og det krævede jo ikke et specielt supergodt øjemål at kunne se, at den nederste halvdel ikke ville komme til at passe med den øverste.
Jeg læste mønstret igennem igen og derved opdagede jeg, at jeg ikke havde skåret de fire lapper i midten i den rigtige størrelse. Det forklarede også, hvorfor jeg ikke kunne få den nederste del til at passe, da jeg skulle skære den til.
Jeg blev simpelthen så glad for at opdage, at det var min egen skyld, at jeg havde lavet en fejl. For det føler jeg faktisk ikke, at det er med de øvrige.
Desværre måtte jeg også sluge endnu en unøjagtighed, da jeg fik de to nederste halvdele skåret til og syet sammen igen. Men det var der ikke så meget at gøre ved (bortset fra at lave en ny højre del, selvfølgelig...)
Til gengæld er der steder, hvor delene, på helt mirakuløs vis, passer nøjagtigt sammen. Så selvom jeg først tænkte, at den højre del (med prikkerne) skulle skiftes ud, fordi den passede helt forkert foroven, så får den alligevel lov at blive.
Og så er der steder, hvor det bare ikke kan lade sig gøre at få delene til at mødes helt præcist. Det vil man kunne forvisse sig om, ved at kigge på nogle af de blokke, som andre har lavet. Og det er det, som både er så frustrerende, men samtidigt en slags trøst. Det er ikke bare mig, som ikke rigtigt kan finde ud af det. Men det er da træls, at man syr efter et mønster, som, nærmest bevidst, giver et temmelig tilfældigt og forskelligt resultat.
Jeg er dog meget glad for, at jeg holdt ud. Og om nogle uger, måske, vil jeg sy kanter omkring, så stykket bliver stort nok til en pude. Så jeg også kan få en, som minder om denne.
Det er godt 2 uger siden jeg begyndte. Hvor meget tid jeg, effektivt, har brugt på at sy denne ene blok, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald adskillige timer.
Jeg har også brugt uforholdsmæssigt meget stof, i betragtning af, hvor lidt der i grunden skal bruges. Det er virkelig en blok, som kan få bugt med ens "stash". :-D
Jeg har tænkt på at skære alle lapperne til endnu en blok, med en anden baggrundsfarve, før jeg pakker alle de røde og grønne stoffer væk. Men jeg ved nu ikke helt om det kan betale sig...
