I min ungdom, da vi ikke var spor politisk korrekte, kunne man finde på at kalde en grønlænder for en isindianer. Jeg synes, det er et sjovt ord, men det skal man nok ikke sige for højt i disse tider. :-)
Tobias og hans kæreste Sofie har været i Grønland for at besøge Sofies søster og mand. Og de havde købt en souvenir med hjem. Jeg er så glad for min/vores lille mand - som jeg først troede var en støvle, lige da jeg pakkede ham ud.
Det eneste "problem" er, hvad man skal komme i hans beholder. Der kan være tandstikker i den, sådan var den anvendt, der hvor han er købt, men det vil jeg nu ikke have.
Så indtil videre står han bare der og ser hyggelig ud, uden noget at passe på. Men til jul vil det være fint med lidt gran eller buksbom, tror jeg.
