I går fik jeg gjort hele to ting færdige. En klud, som jeg har kedet mig meget over, de sidste mange rækker, men færdig skulle den da være. Det var forsøg nr. 3 fra den ellers glimrende bog Skønne klude af Susanne Gustafsson.
Jeg begyndte på en opskrift, men opgav ret hurtigt, for jeg blev helt forvirret af at strikke mønstret. Man skiftede retning og gjorde ved, så jeg havde på fornemmelsen, at jeg aldrig kom til at lære det udenad.
Den næste jeg begyndte på, var nemmere, men mønstret stod ikke særlig tydeligt frem, så jeg skrottede også det, men i stedet for at trævle op, satte jeg det på en nål, så kan jeg altid strikke videre på det, hvis jeg da ikke bestemmer mig for også at trævle det op og lave noget, som er meget pænere af det bundt.
Tilsidst blev det altså endelig til en færdig klud i tredje forsøg. Og den er da fin, men der var lidt for mange vrangpinde efter min smag i det mønster.
Ting nr. to, som jeg, med meget stort besvær, fik færdigt i går, er dette etui, syet efter en tutorial, som jeg tilfældigt fik øje på, i et indlæg, da jeg var på jagt efter noget andet, på min blog.
Jeg havde egentlig tænkt, at det skulle se helt anderledes ud. Sort hør og Kaffe Fassett til lapperne. Men så fik jeg øje på den strimmel, som var blevet til overs, da jeg syede nyt forhæng til badeværelset og det kunne liiige lade sig gøre at få et stykke stort nok til bagsiden af det. Kvadraterne valgte jeg blandt nogle af stofferne til Dutchman's Puzzle blokkene.
Grunden til, at det blev så besværligt at få etuiet gjort færdigt, var, at jeg var lidt for perfektionistisk denne gang. Jeg ville sy helt tæt til lynlåsen. Det gik fint udvendigt, men indvendigt kom jeg for tæt på, så da jeg ville lyne den, gik der stop i det, fordi jeg var kørt i foret.
Det lykkedes mig at rette fejlen første gang, men da jeg kørte videre med lynlåsen, nåede jeg til endnu et sted, hvor den satte sig uhjælpeligt fast igen. Og denne gang lod den sig ikke rokke af ud af stedet.
Det var så tæt på enden, at jeg ikke kunne vende ud gennem det lille hul, ca. 3 cm., der var tilbage, så jeg måtte slagte noget af foret, for at få det fjernet. Så indeni er det ikke helt så fint, som udenpå. :-) Jeg synes faktisk, at det er noget af det mest vellykkede jeg har syet af den slags. Når man altså ikke lyner op og kigger indeni.
