I går måtte jeg bare finde ud af, hvordan Pacalina og Supersoft garnerne ville se ud, strikket sammen til Århus. Og jeg kunne ret hurtigt konstatere, at det i grunden ser ganske grimt ud. Pacalina'en ligger som en sytråd "ovenpå" Supersoft'en, så der må, ærgerligt nok, noget andet til.
Jeg kunne lige nå at bestille to bundter Superfine Alpaca fra Garnudsalg. Det var svært at bestemme sig for farven. Liselotte har strikket det med en farve, som ser ud til at være udgået af sortimentet, så jeg valgte den farve, som hedder Khaki Melange. Den ser grålig ud på billedet, men det bliver spændende at se, hvordan den ser ud i virkeligheden. Jeg håber, at det kommer allerede i dag, for nu er jeg endnu mere spændt på at se, hvordan det kommer til at se ud sammen med mit Supersoft.
Og det går stadig fremad med Ribe. Der er lidt over 200 masker tilbage, så det er ikke så galt. :-)
Jeg har lige fået besked fra GLS om, at garnet er kommet. Hurra!