
Ugen begyndte med morgensol. Mandag var ikke så begivenhedsrig.

Tirsdag var til gengæld fyldt til randen med gøremål. Først var vi i Lemvig, min mand skulle hente briller hos optikeren. Vi handlede også lidt og så på valgflæsk hos Rema 1000.

På vejen hjem havde vi et ærinde i Harboøre. Mens min mand hentede det, som han ikke havde fået med hjem, da han var hos sygeplejersken om fredagen, beså jeg det imponerende grantræ, som lå på p-pladsen ved kirken og ventede på at blive sat op.

Vi sluttede af med at få afgivet vores stemmer til kommunalvalget. Valgkortet kom, som det plejer i et brev. Men i ugen oplevede jeg, at man også tager mere nymodens metoder i brug, for at minde om, at det snart er tid til at sætte et kryds eller to.
Senere sad vi og så på valgresultaterne og hørte på folk, som var utilfredse med deres stemmeandel, selv om de var kommet ind i varmen. Og her tænker jeg ikke på Villy Søvndahl!

Jeg nåede også at få begyndt på et nyt projekt, som indtil videre er lidt hemmeligt. Men her er i hvert fald de stoffer, som jeg fandt frem fra skuffer og resteæsker.

Onsdag kom de store kasser med julepynt op fra kælderen. Det er jo lidt tidligt, men jeg skal have gæster d. 5., så da skal det være lidt julet og så kan man lige så godt være i god tid.

Torsdag var vi ude at føjte igen. Det blev til endnu en tur til Viborg. Denne gang med min mand, som skulle til øjenlæge igen. Sidst vi var der, var det, næsten, sommer og sol. Næsten sommer, fordi det var i maj. Men sol var der i hvert fald og Sct. Kields brønd så anderledes festlig og ja, sommerlig ud.

Paraplyerne i gågadens "loft" var udskiftet med juleudsmykning. Og Nytorv var ved at blive omdannet til et, så det ud til, hyggeligt, kommende julemarkedsområde.

Min mand fik denne gang dryppet øjne. Og så måtte han jo ikke køre selv. Det var en streg i regningen for ham, for han er kun tryg med sig selv bag rattet. Det gik nu ganske fint ud af byen. Og vi fandt også Lagkagehuset og lagde lidt penge der.

Vi kørte over Holstebro hjem. Jeg var hos Keramikværkstedet, for at se årets jul der og købe de "obligatoriske" nisser, som vi har købt i sikkert 25 år. Med årets nye har vi selv 32. Og det facit skyldes ikke, at jeg ikke kan regne. I begyndelsen købte jeg to hvert år, men det holdt jeg ret hurtigt op med, for det blev jo ellers snart til en farlig masse.
For nogle år siden begyndte jeg at købe til vores børn og Marit i Norge. Jeg ved ikke, hvor mange de har, børnene. Og jeg har glemt, hvor mange Marit har. Jeg kan bare huske, at jeg blev helt forbløffet, da hun fortalte mig det, for så længe syntes jeg da heller ikke, at jeg havde sendt en til hende.

Vi fortsatte hjemad over Struer, hvor vi var hos Struer Smørrebrød, for at få lidt spiseligt med hjem. Hver gang vi er der, har jeg altid lyst til at gøre opmærksom på, at dette vers, af Johan Herman Wessel, er helt forkert gengivet. Men jeg nænner det ikke. For det lyder nemlig sådan:
At smørrebrød er ikke mad og kærlighed er ikke had, det er hvad jeg for tiden ved, om smørrebrød og kærlighed.
Og det er jo stik modsat af, hvad stedet, hvor jeg elsker at komme, fordi det minder så utroligt om mine svigerforældres diner transportable firma, vil bruge det til at sige om deres produkter.
Fredag var en nogenlunde fredelig dag.

Hvor jeg nåede at sy. På min søsters gode, gamle Bernina. For nu er min, knapt så gamle, men slet ikke gode Pfaff helt holdt op med ville lege med mig. Men denne her, som vist har stået stille siden sidst jeg lånte den, for flere år siden, den gik bare i gang og efter lidt besvær med at huske, hvad de forskellige knapper skulle bruges til (og det kunne maskinen jo ikke gøre for) så gik det næsten over stok og sten. Den "værste" mangel ved den er, at der ikke er en nåletræder!

Lørdag var jeg til 60 års fødselsdag. I et lokale med en fabelagtig udsigt. Hen på eftermiddagen kom der flere kuttere ind og hver gang blev en af herrerne ved mit bord spurgt om, hvem det var. Og han havde altid svar på rede hånd og vidste også, at en af dem havde ligget ovre ved Skotland, mens en anden var kommet fra Hanstholm. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og en udmærket afslutning på en indholdsrig uge. Søndag lavede jeg meget lidt...

Dvs. jeg fik da lavet et indlæg på bloggen. Og tømt alle kasserne med julepynt.

Og jeg fik begyndt på endnu en lille juleminiquilt, som skulle være færdig til tirsdag. Det kan jeg nu konstatere, at jeg ikke nåede.