I torsdags var jeg ude hos Lena, vi skulle have sorteret og pakket hendes gamle syværelse ned. Det blev en sej omgang i varmen, men da vi var, om ikke færdige med at rydde væk, men færdige til at holde fyraften, var vi rigtigt godt tilfredse med det vi havde nået.
Jeg fik "løn"for at have hjulpet og den omsatte jeg med det samme hos Hornvarefabrikken på den anden side af gaden.
Sidst vi var der, i november 2016, blev jeg meget forelsket i nogle små fine skåle. Så sådan en købte jeg.
På billedet kan man også se en af mine julegaver fra Bolette og Jakob. Den lange hund er beregnet til at "klikke" på en telefon eller tablet. Dens næse er af gummi. Og så kan man lægge sin telefon på ryggen af den. Meget praktisk!
Det hele står/ligger på et "nyt" bord. Dvs. bordet er ikke spor nyt, men det har fået en ny plads og ikke mindst, en ny funktion. Jeg har gjort et gammel Lack konsolbord til et skrivebord. Det egner sig ikke helt godt, fordi det er ca. 5 cm for lavt, så jeg har været ved at kigge på et nyt fra IKEA. Det er ikke helt nemt at finde det helt rigtige, fordi pladsen er begrænset. Bordet jeg sidder ved nu er 110 cm langt, det kan lige være der.
Bordet, som tidligere stod på denne plads, er flyttet ind i spisestuen. Billedet her er en "arbejdstegning", derfor ser det lidt rodet og tilfældigt ud. Jeg skal have noget nyt papir på, og det skal måske være det, som ligger løst på her. På et tidspunkt vil jeg gerne have en Kubik reol til at hænge her i stedet for. Men indtil videre bliver det vist meget godt på denne måde.