I forrige uge, da vi var i Arrild, var vi også på tur til Haderslev. Det var der en helt speciel grund til. Sidste år så jeg en lille notits i Alt for damerne om firmaet Lillerød kurve. Et firma, som blev grundlagt i 1890, men produktionen stoppede i 1970, hvor kurvene var blev udkonkurreret af plastposer.
Men nu har Lisbeth Kamstrup-Holm og hendes far genoptaget produktionen. Jeg vidste med det samme, at jeg måtte eje en af dem, når de engang var til at købe et sted i nærheden. Og det var det altså i Haderslev.
Butikken, som forhandler de smukke kurve, hedder Lohmann Store. Og allerede udefra lovede det jo godt. Der var lidt a la det hedengangne leaf* over gadevarerne.
Med det samme man kom ind i butikken var der noget smukt og spændende at se på.
Og et nyt behov opstod også med det samme. Jeg ønsker mig to af disse hylder. Ude i vores badeværelse hænger en reol fra IKEA, som vi har haft i alle de snart 33 år vi har boet i dette hus. Det er ved at være ualmindeligt træt og slidt at se på, så behovet er egentlig ganske berettiget.
Ellers er der planter over alt. Også duftgeranier, som jeg løb rundt efter sidste år. I år har jeg allerede to. En af dem står her på gulvet.
Og potter til at putte dem i, mangler heller ikke.
Denne kombination var jeg lige ved at falde helt i svime over. Det var SÅ flot, synes jeg. Men da jeg ikke helt er kommet til at elske begonier endnu, så nøjedes jeg med at købe potten.
Som, uanset hvad man putter i dem, er de rigtig flotte, synes jeg.
Jeg blev også meget begejstret for de små unika skåle fra Meyer Lavigne. Men da de er unika, så er prisen også derefter og da løb min nærighed af med mig.
Til butikken hører en gård, som er helt overdådig med sommerplanter. Der kunne man også gå længe og studere det hele.
Kurvene, som var hovedårsagen til turen, fandt jeg også. Desværre fik jeg kun taget dette billede af et par af modellerne. Men jeg købte også en kurv, den mindste. Den er fødselsdagsgave fra min mor. Hun har været i rigtig god tid i år, med at "dele penge ud" til alle vores fødselsdage, så derfor blev det i god tid til min fødselsdag i august. :-)
Her står duftgeranien i en af mine yndlingspotter fra Bergs potter.
Og her er duftgeranien, en helt almindelig af slagsen, som jeg købte hos Nobel Blomster Design i Toftlund, i potten fra Lohmann Store.
Kurven mangler jeg stadig at finde den helt rigtige plads til, så derfor er der ikke billede af den.
* Jeg er også helt sikker på, at kurvene fra Lillerød ville være i sortimentet der!