I sidste uge lod jeg mig lokke til at købe et "nyt" mønster. Nyt i anførselstegn, for det er ikke meget, som er nyt. Det er kun målene. Selv en temmelig forvirrende formulering om, hvordan man syr bunden, er stadig med i beskrivelsen.
Jeg har jo nemlig før syet sådan en pose, som den på billedet, men i en mindre version. Dengang fik jeg, ganske gratis, anvisning osv. fra bladet Love Patchwork & Quilting, som jeg har lånt via biblioteket. Og dengang kaldtes den for en Daisy Chain Pouch. Nu kaldes den for Weebrawbag.
Men jeg skulle da selvfølgelig prøve at sy den og efter at jeg fik rettet noget, som jeg syntes var forkert, blev den helt god.
Som altid havde jeg dog et problem. Jeg manglede noget snor i en farve, som passede. Første gang måtte jeg købe noget, denne gang fandt jeg et satinbånd, fra mit lager, som passede. Jeg synes, at der skal en snor i, men det blev nu ikke helt dumt med båndet.
Egentlig var det bare en prøve, men jeg skulle på besøg Lena i torsdags og så bestemte jeg mig for, at hun skulle have den, for det er nemlig lige hendes farver.
Hun blev også vældig glad for den, så det var dejligt.
