Dette var i flere år et af mine ældste broderi-UFO'er. Men for snart mange år siden, fik jeg det gjort færdigt. Grunden til, at det gik så trægt, var, at jeg havde lavet helt uhyrligt mange fejl. Så mange, at jeg, efterhånden som arbejdet skred frem, blev mere og mere spændt på, om enderne nogensinde ville mødes, så det blev til en krans. Som man kan se, så lykkedes det.
Egentlig er det en mellemlægsserviet, men den slags småborgerligt pjat skulle jeg ikke nyde noget af at have i mit hus. Og så synes jeg ærlig talt stadigvæk, at det er et alt for stort og fint arbejde til at gemme væk i et skab imellem en stak tallerkner. Men det skulle altså, hvis det var en mellemlægsserviet man ville have haft, have været monteret med hulsøm og hvad har vi.
Hos mig har det hele tiden skullet blive til en pude. Jeg er helt sikker på, at jeg har blogget om det før, jeg har nemlig før tænkt over, hvordan jeg skulle montere det. Nu tror jeg nok, at jeg er nået frem til det endelige svar.
Den fine gulgrønne Kona Cotton i farven Pickles, som jeg købte uden mål og med, hos Jettes patchwork i Toftlund og som allerede har været i sving til lukkekant på plusquilten, skal også redde dette. Farven snakker nemlig så fint sammen med midterne i de hvide anemoner. Nu skal jeg bare have taget mig sammen til at komme i gang. Men det er jo ikke helt nemt at indfælde et broderi - og lidt "farligt" er det også.
