For et stykke tid siden opdagede jeg, at jeg ikke var nær så tæt på at være færdig med mit arvede broderi, som jeg troede.
Jeg gik i gang med at pille den yderste kant op, for jeg havde et lille håb om, at jeg kunne nøjes med det. Det er meget besværligt at pille op og garnet kan ikke reddes, så jeg vidste godt, at der skulle købes nyt. Det fik jeg gjort i sidste uge.
Man kunne ikke umiddelbart se forskel på farverne, så længe det nye garn var i dukken, Men det blev tydeligt, da jeg gav mig til at brodere med det. Så jeg måtte bide i det sure æble og også have den inderste kant pillet op. Det tog meget længere tid, fordi man, mens man broderer, tit kommer til at stikke i det, som er syet i forvejen og nogle steder havde jeg også hæftet ende ind i baggrunden. Så det afstedkom en del uhøvisk tale ind i mellem og min nye Fiskars saks var på arbejde det meste af tiden. Særligt langs den højre side, hvor jeg møjsommeligt måtte klippe hvert enkelt sting op.
Men endelig blev jeg færdig med den elendighed, og nu går det igen (hurtigt) fremad.
