Jeg ser, lidt sporadisk, Huset på Christianshavn. I denne uge handlede et af afsnittene om Meyers romance med fru Holmberg, som desværre ikke har den bedste hukommelse.
Meyer inviterer til romantisk middag i Rottehullet med det helt store udtræk, østers, champagne og Emma i kappe og forklæde, som servitrice.
Efter middagen er der dans og et af numrene .som bliver spillet på en rejsegrammofon, som ind i mellem tabte pusten, er valsen fra Den glade enke.
Den har lige siden spillet på min indre grammofon og jeg har tænkt på, hvor godt den smukke melodi passer som godnatsang.
Sov godt, alle sammen!