I den sidste tid har jeg fundet en masse spændende nye konti på Instagram. Og via nogle af dem har jeg fundet efterhånden, adskillige ting at ønske mig til jul og fødselsdag. Jeg syntes ellers ikke, at jeg mangler noget som helst.
Der er nu heller ikke meget af det, som jeg har fundet frem til, at jeg ikke kan leve uden, som jeg i virkeligheden ikke godt kunne leve uden.
Dvs. lige dette her er en praktisk og brugbar gave. Vi mangler bare ikke håndklæder. Men vi har ingen som disse fra Algan.
En af Hanne Bertelsens rillekrukker var på min fødselsdagsønskeseddel allerede sidste år. Men jeg slettede den igen, for jeg vidste ærlig talt ikke, hvilken farve den skulle have. Men i år er den med igen, og det skal være en lyseblå. Den vil passe helt eminent her i huset, er jeg sikker på.
Nu er fødselsdagen overstået. Og jeg fik en af mine ønsker opfyldt. Ikke blandt disse, men et andet, som stod højt på sedlen, og som jeg tidligere har skrevet om, nemlig et linoleumstryk fra Kristine Hellesøe. Det nåede ikke frem til selve dagen, men det gør ikke noget, bare det når frem.