For et par måneder siden fik jeg en ny arbejdsplads herhjemme. Der blev byttet op på et par borde, sådan at jeg nu har både et sybord og et skrivebord. Det første bord, som skulle fungere som skrivebord, er også siden blev skiftet ud, men mere om det senere.
Nu er der blevet købt ramme til "den anden dame", så nu kan min plakat fra Ordrupaard, som jeg købte for nogle år siden, endelig komme op at hænge. Det blev en af det store vareskurs standardvarer. Jeg fandt nemlig ud af, at det ville blive pænere med en ramme, hvor der blev lidt luft udenom plakaten.
Det var ikke det nemmeste at få det hele på plads og før billedet skal op at hænge, må jeg desværre skille hele historien ad igen, fordi der sidder noget skidt på indsiden af glasset. Som jo ikke er glas, men der i mod plast. Når man har fjernet de to lag plastfilm, som beskytter det mod ridser, er det så elektrisk, at man næsten burde arbejde i et helt sterilt og støvfrit rum, for det suger den mindste støvpartikel til sig.
Jeg er dog glimrende tilfreds med det, jeg synes det passer fint med den sorte ramme, også sammen med den sorte lampe. Men der må en anden lysestage til, for den gule Rolf er en tand for fimset mod den gule baggrund. Det kunne være flot med en sort, men sådan en har jeg ikke i min samling. :-)