til vores to lænestole mangler vi efterhånden ret meget. Der har længe kun stået en, af de oprindelige to. Det andet betræk ligger til vask, der var en, som glemte et stykke chokolade i stolen. Jeg siger ikke, hvem det var, men jeg sidder altid i sofaen, når vi ser TV. :-)
I sidste uge fandt jeg nogle stoffer frem, som jeg synes kunne være fine sammen. Men der skal bruges et tredje stykke og det må jeg nok have købt, for jeg har ganske vist nogle ensfarvede stoffer, men ikke mange og slet ikke i pink eller deromkring.
Jeg kiggede hos Quipa, hvor jeg i forvejen skal have bestilt noget til Vesterhavsgruppen. Der er masser af de meget populære Moda Grunge stoffer på lager, så dem kiggede jeg på, for de er lidt mere spændende end bare en helt ensfarvet.
Jeg har tænkt på denne pink og så er der også en grøn, som går over i lime, som kunne være god.* I det hele taget er der rigtig mange fine farver i det stykke Amy Butler stof, som jeg har været ejer af i adskillige år, men aldrig har skåret så meget som et enkelt lille kvadrat af.
Men det skulle der gerne blive ændret på nu. Når jeg har bestemt mig for, om jeg skal have en pink eller en lime. Eller måske en helt tredje.
* Det er jo altid lidt af et lotteri at købe stof eller garn for den sags skyld, via nettet. Men jeg satser på, at dette her ligner det på skærmen, når jeg engang får det at se i virkeligheden.