Nu skrev jeg jo forleden, at 2018 har været et sløjt strikkeår indtil videre. Men nu er der gået hul på bylden, så jeg har kigget på garn og opskrifter i de sidste dage, så jeg har været helt rundtosset. Der er op til flere sjaler, som jeg har lyst til at strikke og et af dem, er Hortensia-sjalet fra CaMaRose. Det skal jeg helt sikkert have strikket.
Jeg er netop blevet færdigt med mit lille (og det blev lille) Tiny Tassels sjal, jeg skal bare have sat de små kvaster på langs kanterne. Jeg er desuden snart færdig med den sidste af de fingerløse vanter, som jeg er ved at strikke af det, lidt for dyre garn, som jeg købte hos Tind for et stykke tid siden.