2018 kan meget vel ende med at blive det år, hvor jeg har fået strikket mindst. Jeg har faktisk ikke fået noget gjort færdigt, siden marts, hvor jeg blev færdig med Kennecot hue nr. 2. Jeg har strikket tre i alt, den sidste til min mand og den er også færdig, bortset fra, at enderne skal hæftes.
Så det er jo ret elendigt. Men i denne uge har jeg endelig gjort endnu en klud færdig. Den har været lidt længe undervejs, siden engang sidst i august, men mønstret var frygtelig kedeligt at strikke og det er ikke TV-strik, så derfor gik det langsomt.
Men jeg svor jo, at jeg ville være færdig med den, før jeg gik i gang med About Town mitts. En kort overgang var jeg ved at lade mig friste, men så fik jeg endelig ordentlig gang i pindene, så nu er kluden færdig. Og i går aftes gik jeg i gang med vanterne.
Kluden er strikket i Karen Klarbæks bomuldsgarn, som jeg købte et bundt af, da jeg var hos Butik Kastanja for en måneds tid siden. Det virker lidt hårdt, men det ændrer sig uden tvivl, efter vask.
Jeg er i hvert fald glad for, at jeg holdt ud, for jeg synes, mønstret er så fint.
