Inspiration kan man få de forunderligste steder og sommetider helt tilfældigt.
For et par uger siden ryddede jeg op i en bærepose med stof, som havde stået i vores forgang i en rum tid. Den bliver, som så mange andre "pæne indgange", ind i mellem brugt til opbevaring eller i hvert fald som mellemstation på vejen op på første sal.
I posen fandt jeg bl.a. dette. Som jeg synes er så fint sammen, at jeg har ladet været med at skille det ad, men bare har puttet det samlet i en af skufferne i min bedstemors kommode. Det eneste, som ikke kom derned, er fingerbøllet. Det bruger jeg aldrig og det kan heller ikke så nemt inkorporeres i et projekt. :-)
Den store rulle tråd er ritråd, så det skal heller ikke bruges, i hvert fald ikke til noget, som skal være permanent. Det er nemlig ikke særlig "holdbart", det er fidusen ved det. Jeg købte det hos Bøgelund patchwork på messen i Aulby for nogle år siden, men det har ikke været brugt meget. Men det vil jeg da gøre, for eftertiden, når jeg syr over pap.