Jeg har broderet mærkater. De stammer fra Søstrene Grene og er egentlig tænkt som en julekalender. Men det har jeg ikke rigtigt brug for, så derfor bliver de kun med et "juletal".
Jeg brugte disse tre til at sætte på pakkerne til pakkespillet i sidste uge. Jeg syntes især der skulle sættes en på pakken med hadegaven, for så var der da én ting, som man måske blev glad for. Men jeg fandt ud af, at det var rigtig dumt, at jeg havde brugt dem alle tre. For så havde jeg ingen at kigge efter, da jeg skulle til at lave nye.
Jeg går vild i alle "prikkerne", så det er lidt besværligt at tælle ud, helt fra "bunden". Men nu har jeg fået lavet en "skabelon", som først bliver brugt den dag, jeg evt. har brugt alle de 24 andre (der er nemlig 25 mærker i pakken).
Jeg synes, de er så søde og 15 kr. var i hvert fald ikke nogen formue for dem. Jeg havde planer om at lave nogle med grønne tal (sådan lidt grågrønne) for det tror jeg også kan blive pænt, men indtil videre er det kun blevet til røde (og dem er man jo egentlig normalt ikke så glad for at se!)