Da jeg for et stykke tid siden skrev om en hadegave, som jeg havde købt til et pakkespil, glemte jeg egentlig at fortælle om den, som jeg selv var så "heldig" at vinde til det pakkespil. Men i går, hvor jeg pakkede den fint ind, så den kunne komme med til endnu et pakkespil og måske finde et hjem, hvor den blev mere værdsat end her, så fik jeg taget billede af den.
Som man nok kan se, så skal det forestille en del af den kvindelige anatomi. Det er en kande og fylder man (moder)mælk i den, så kommer det ud det "rigtige" sted.
Det er jo i sig selv kuriøst nok. Men når man vender den om, kan man læse, hvor den oprindeligt er købt.
Det synes jeg er så mærkeligt. Min mand kom dog med et muligt svar på, hvorfor man netop havde kunne finde den i en butik på en campingplads. Det kunne jo være, at det er en nudistcampinglads. Og det kan da godt være. :-)
Nu er den kommet videre til et andet hjem. Hvor jeg dog er bange for, at den ikke bliver det mindste mere værdsat end den gjorde her.
Den selvsamme "heldige" vinder slap dog af med sidste års hadegave fra mig. En lille fugl, som, i ryggen har et solcellefelt, og i brystet en "lommelampe". Jeg arvede den fra Bolette, som i sin tid havde fået den i en kalendergave, da hun var i Ollerup. :-)
Jeg føler mig helt overbevist om, at vi nok genser enten brystet eller fuglen, eller måske endda begge dele, til næste år.