Parttime Perfectionist

En Bitsy Box

Jeg har syet min første (og muligvis sidste) Bitsy Box. Jeg har læst flere steder, at de er vanedannende at sy, men jeg føler mig ikke helt overbevist om det. 

Man begynder med at quilte en lille sandwich, hvor "vattet" er Annie's Soft and Stable. Det tog en farlig tid, men jeg blev udmærket tilfreds med resultatet.

Da jeg ville sy en stikning langs begge sider af lynlåsen gik det til gengæld galt. Jeg kunne ikke overtale min symaskine til at gøre det, i hvert fald ikke med den samme quiltetråd, som jeg havde brugt til at quilte med. Derfor er der ingen og også derfor sprang jeg over de små "håndtag" eller tabs, som skulle sidde i begge ender.

Jeg tror nu nok, at jeg skal prøve igen, om ikke andet så for at lave en, som bliver helt efter bogen.

Åh ja, og så kan man selvfølgelig se masser af billeder af Bitsy Boxe på Instagram. Og der er nogle, som har syet mere end én!

Lises julepude

I lørdags tog jeg mig sammen til at gøre min "nye" julepude helt færdig. Den skulle bare sys sammen, i hånden, i bunden. Og selv om det kræver lidt mere, når det er en lukkekant rundt om, så tror jeg ikke, at det tog over 10 minutter.

Måske er det også derfor, at jeg er nærmest urimeligt glad for resultatet.  Jeg synes, at det er blevet virkelig godt. Det har nok også noget at gøre med det faktum, at stofferne ikke er spritnye, tværtimod. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår jeg gik i gang med at sy den, og dens "tvilling", men det er helt sikkert over 10 år siden. Nogle af stofferne var heller ikke helt nye, da jeg syede af dem. 

Alligevel virker den ikke præget af alder.

Mønstret stammer fra en af Lise Bergenes bøger, Julens lappebok. Den udkom i 2004, så det er helt sikkert over 10 år siden jeg begyndte at sy puderne! 😄

Nu glæder jeg mig til, at den skal pynte i stuen om ikke særligt længe. 

Nyt projekt i gang

Det blev ikke til quiltning på min lille Meadowland quilt i søndags, da jeg skulle være med til at bemande Vesterhavsgruppens stand på Efterårsudstillingen i Skave.

Jeg fandt nemlig ud af, om lørdagen, at der var flere ting, som kunne tåle at blive rettet og så kunne jeg for øvrigt heller ikke finde noget tråd, som jeg ville quilte den med.

Så der blev lidt panik, for jeg syntes jo, at 5½ time var længe at skulle have noget at lave. Vi satsede selvfølgelig på, ind i mellem, at blive afbrudt af de besøgende, men det skulle jo også helst ligne en arbejdende stand. Jeg fandt flere ting frem og så gik jeg i gang med at finde stof og forberede nogle rhomber, som skal ende med at blive til en pude.

For et stykke tid siden fik jeg tilfældigt øje på Postcard Projects. Det er, som man kan se, et lille projekt (eller større, det bestemmer man jo selv) som man kan lave vha. en akrylskabelon.

Jeg havde først set dette med rhomberne, så det blev det, som jeg købte. For den beskedne sum af ca. 50 kr. inklusive forsendelse fra Australien. Det er Jen Kingwells datter Lucy Carson KIngwell, som har fået idéen til de små pakninger. 

Det gik faktisk strygende i søndags, så jeg fik ikke brug for nogle af de andre projekter jeg havde taget med, for at jeg ikke skulle blive arbejdsløs.

Før jeg skulle til Skave, havde jeg ca. 20 lapper, men jeg fik lavet en del flere aftenen før. Jeg fik også forberedt nogle flere i Skave, og jeg fik syet en hel del sammen.

Mange kommenterede, at det tog lang tid osv., det gør det jo også, men det tager nok ikke så meget længere end at sy over pap, hvor man jo også skal lave nogle forberedelser, før man kan sy og desuden har et "efterarbejde" med at pille papperne ud igen, når man er færdig.

Det er længe siden - meget længe siden - at jeg har syet "på amerikansk", som man jo kalder denne metode (hvor man syr med meget små forsting (risting) og for hver tredje eller fjerde sting, syr et bagsting) men jeg hygger mig nu vældigt med det, så forhåbentlig bliver det til en pude engang.

Og også denne gang har jeg brugt stof, som jeg stort set ikke har syet af før (det fortæller noget om, at jeg absolut ikke behøver købe mere...) bl.a. det med "sløjfeblomsten" midt i billedet.

I god tid!

Ja, ikke med dette blogindlæg, det ville jo være synd at sige, men jeg er i ekstra god tid med "julepynten" i år. For nogle uger siden fandt min mand en nisse, som var faldet ned fra skabet, hvor den plejer at stå sammen med alle de andre fra Keramikværkstedet. Jeg lagde den i en skål, men i denne uge satte jeg den op på skabet, for der kan den lige så godt være nu. 

I går fik jeg mine julerosekopper vasket af og da jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af dem (de skal pakkes ned med julepynten, når julen er ovre), så kunne de lige så godt blive sat der, hvor jeg vil have dem stående så længe det er jul.

I onsdags fandt jeg nogle ting frem, som skulle med på udstillingen i Skave. Og der dukkede dette pudebetræk også op. I formiddags har jeg flyttet en pude over i det. Nu mangler jeg kun at sy det sammen i bunden, det vil jeg gøre i aften.

I dag skal jeg nemlig først og fremmest have samlet en quilttop, som jeg kan quilte på i morgen, når det er min og Else Maries tur til at bemande vores arbejdende stand i Multihuset.

Det var bedre!

Nu ser det meget bedre ud. 

Siden jeg tog billedet her, har jeg syet række to fra venstre, sammen igen, og syet en stump til den, som er for kort. 

Nu skal der hele bare sys sammen. Og så må jeg snart have fundet ud af, hvad jeg skal bruge som bagside. Fortsættelse følger!

Rigtig godt - og knap så godt...

Stykkerne, til de to nye puder, er kommet op på designvæggen. Dette her er jeg rigtig godt tilfreds med. Bortset fra, at jeg skar og syede nogle af stofferne sådan, at der blev en lap til hver pude. Og på denne her har jeg fået placeret to på den samme (det blå småblomstrede i anden og femte række fra venstre). Men pyt med det!

Til gengæld er der lidt, som skal arbejdes med her. Det er som om rækkerne "tipper", når man ser på dem og så har jeg også været lidt for glad for en kombination af to bestemte stoffer.

Denne her. Men de er da også pæne sammen! :-) Jeg vil sprætte denne række fra hinanden midt på og så vende de to nederste om, så de kommer fra hinanden, de to to yndlingsstoffer.

Alice skal også ind på midten. Det er det, som jeg umiddelbart kan se, skal laves om. Jeg satser på, at det måske kan være nok til at det hele bliver bedre. Men jeg kan godt se, at de stribede Kaffe Fassett også må flyttes så. Så det bliver vist et helt nyt layout, som skal til.

Og så er der jo også lige rækken helt til højre. Den skal naturligvis laves lige så lang som de andre. Igen. Jeg skar forkert - eller rettere - jeg må have kigget forkert på linealen, da jeg skar, for den er kun 43 cm i stedet for 45.

Men jeg er meget godt tilfreds med, hvordan det ser ud indtil nu. Jeg mangler bare at vælge et bagsidestof.

I går

fik jeg, med min mands hjælp, lagt blokkene til min (formindskede) version af Breaking Rules quilten fra Karen Lewis' bog Wabi Sabi Sewing, ud på gulvet.

Det tog selvfølgelig lidt tid, men det var egentlig ret hurtigt gjort og der skulle ikke flyttes på så meget, da vi var færdige (dvs. jeg dirigerede og min mand flyttede. Han har absolut ingen sans for farver, mønstre og deres indbyrdes forhold i en quilt).

Jeg var meget godt tilfreds med fordelingen af de, lidt for mange, mørkeblå midterkvadrater, som nogle steder, på billedet, ser sorte ud, men det er de altså ikke.

Der var kun et sted, hvor jeg ville have flyttet noget. Det var de to turkis-agtige i anden række til højre. Der blev byttet om på den nederste i højre hjørne og så var det fint.

En af de sidste blokke jeg syede.

Jeg synes, som tidligere nævnt, at det er svært at få øje på "hele billedet", når man lægger blokkene ud på gulvet. Jeg foretrækker, at det kommer op på en væg, så man ser "ind" på det i stedet for. Men der var ikke plads til dette her på reolen. Det hjalp da min mand kravlede op på en trappestige og tog billedet her. For så kom det mere på afstand.

Jeg fandt også min dørspion frem, men jeg ved ikke, måske er mit syn blevet for ringe, for jeg syntes i hvert fald, at det var lidt for svært at få et billede af, hvordan farverne var fordelt. Det er ellers et ret smart trick at bruge den. Det hele kommer virkelig på afstand, når man kigger gennem sådan en. :-)

Jeg nåede kun at sy en række sammen. For dagen i går blev lige så forstyrret og fuld af afbrydelser som søndag, hvor jeg ville have været i gang. Nu håber jeg meget, at det kan blive til noget effektiv syning i morgen. I dag bliver der absolut ingen tid til det.

Fremskridt at spore

Jeg kom i gang med at skære i går, men det blev ikke i stofferne, som skal blive til de nye puder. I stedet gav jeg mig, ret fornuftigt, til at skære mine Log Cabin blokke til. Nu er jeg nemlig endelig langt om længe blevet færdig med at sy dem.

De sidste 5-7 stykker tog en farlig tid, syntes jeg. Da jeg skulle have dem talt (og nåede frem til, at jeg havde 28, altså lidt flere end 25, som det var meningen, at jeg skulle have) fandt jeg en blok i mellem de helt færdige, som ikke var det. Helt færdig.

Men det gjorde ikke noget. For da jeg kom i gang med at skære blokkene til (de skal være 12 tommer) viste det sig, at der var en del, som ikke kunne holde det mål. Så var det jo heldigt, at der var tre for mange.

Det gik dog kun den vej hønsene skraber, for på et tidspunkt havde jeg så mange "for små", at de tre, som var til overs, ikke kunne nøjes med at blive kasseret.

Det endte med at jeg skar dem 11 3/4 i stedet for. Efter endnu en fintælling viste det sig, at jeg "kun" har 26 blokke. Jeg har en enkelt, som jeg må have gjort noget ved, hvis jeg vil bruge den (og det vil jeg gerne) for den kan ikke blive 11 3/4. Så jeg overvejer, om jeg ikke bare skal skrotte den (jeg tænker, at jeg kan lave den til et pudestykke) og bruge de 25 jeg har, og som holder målet.

Efter al skæringen syede jeg et par blokke sammen. Bare fordi jeg ku'. Men de skal selvfølgelig lægges op, så jeg får farver/mønstre ordentligt fordelt. Det skal jeg bare have lidt assistance til, for jeg gider ikke hænge min designvæg op på reolen, for de 25 blokke skyld. Men skal de lægges ud på gulvet, så må jeg have en til at hjælpe, som kan kravle rundt der.

Jeg foretrækker dog at have dem på væggen. Der er helt utrolig forskel på at kigge på noget, som hænger oppe i forhold til noget, som man skal kigge ned på. Synes jeg. Men når det ikke er et større projekt, så gør det ikke så meget. Det er nemt at overskue, når blokkene er så store.

Jeg har tænkt, at jeg vil bruge en Kona cotton som bagside. Mosters stoffer har efterhånden et fint lille udvalg og der er to af dem hun har, som jeg tænker kunne være fine.

Jeg må ned i butikken en dag og finde ud af, om det skal være den ene eller den anden farve. Jeg vil kun købe en længde (quilten bliver omkring 140 x 140) og så finde på noget at skare til, til det sidste stykke. Kona cotton er kun 110 cm i bredden.

Nye puder

skal denne bunke stoffer blive til. Nu skal sommerpuderne i vores kurvestole skiftes ud med noget mere årstidssvarende. Men jeg har tænkt at sy dem efter samme "opskrift" som de sommerlige, for de blev faktisk meget vellykkede, hvis jeg selv skal sige det. Jeg bliver i hvert fald altid glad for resultatet, når jeg kigger på dem ovre fra min plads i sofaen.

I går fik jeg de fleste af stofferne, som jeg fandt frem, strøget, så jeg satser på, at jeg kan komme i gang med at skære i dag. Jeg har valgt nogle stoffer, som går igen i mit projekt med sekskanterne. Og også fra nogle af mine prøveposer, så der kan blive ryddet lidt mere ud i det.

Det er jeg også nået lidt videre med, så nu skal jeg snart til at finde ud af, om jeg har fået lavet nok af dem. Men jeg synes, at det er noget sværere at samle dem til et stykke, som kan blive en pude, end det var, da jeg bare syede nogle sekskanter, som blev tilfældigt syet sammen.

Utroligt!!

Dette indlæg burde være ledsaget af både trompetfanfarer og trommehvirvler! I går blev jeg nemlig - langt om længe - færdig med at strikke sokkerne til Bolette, som jeg begyndte på i januar!!

Jeg ved ikke helt, hvorfor det tog så lang tid, bortset fra, at jeg bøvlede med at holde på de glatte tynde strømpepinde. Og så bøvlede jeg også noget så gevaldigt med at lære mønstret udenad. Det lykkedes faktisk først rigtigt, da jeg var i gang med skaftet på sok nr. 2! Det er ikke fordi det er svært overhovedet, men det er lidt ulogisk, så det er sikkert derfor jeg for vild i det, gang på gang.

Desværre opdagede jeg, da jeg var næsten færdig med nr. 2, at jeg ikke havde lavet hælen rigtigt på nr. 1. Det var næsten til at tude over, at jeg skulle trævle hele skaftet op og få strikket det, som jeg havde sprunget over i første omgang. De er strikket fra tåen og op, så det var ikke så slemt, som hvis jeg havde strikket dem på normal vis. Men så havde jeg nu nok heller ikke lavet den fejl, for så var hælen strikket med en af de gode gammeldags metoder.

Nu skal der hæftes ender i løbet af weekenden, så Bolette kan få dem med hjem på søndag, hvor hun skal retur til Vejle. I dag skal hun klippes i Holstebro og vi skal hente hende der sent.