Jeg har vist denne top en gang før. Men da var jeg aldeles utilfreds med, hvordan resultatet var blevet, for der var to blokke især, som slet ikke "passede". Det ses tydeligt på billederne i det tidligere indlæg.
For en lille måneds tid siden kom ånden over mig, og jeg gik i gang med opsprætteren.
Jeg kunne dog konstatere, at jeg ikke havde skåret nogle kvadrater for store. Jeg havde skåret hele blokken til, så den blev for stor. Og så var der ikke så meget andet at gøre, end at skære det overflødige af. Så det endte med den løsning, som jeg havde så stor lyst til at vælge, da jeg var færdig med toppen første gang.
Det blev jo ikke smukt!
Men det passer!
Og som man (måske) kan se på dette temmelig dårlige billede (taget en aften i kunstigt lys) så var det langt fra tilfældet før.
Nu får det lov at ligge lidt igen, før jeg forbarmer mig over det og samler det. Jeg har ikke helt styr på, hvordan det skal quiltes, så det må jeg også have tænkt lidt over. Men uanset, hvad jeg vælger, så skal jeg, nogle steder, være ret kreativ for at få det pænt!