Jeg er gået i gang med at udrydde dette "tårn" af gamle (og vi taler om meget gamle, det er lige før det er til folkemindesamlingen) numre af Mad og Bolig.
Det går langsomt, men dog nogenlunde sikkert. For sjov holder jeg også denne gang mandtal med, hvor mange der egentlig er. Jeg gætter på omkring 300* og det er sikkert ikke helt skudt ved siden af, for indtil nu er jeg nået gennem 43. Og nu kan man da godt se, at stakken er blevet lavere, men der er langt endnu. Billedet er taget før jeg gik i gang.
Selv om de er gamle (eller måske netop derfor) vil jeg se dem igennem, for der kan jo dukke noget op, som jeg gerne vil gemme. F.eks. denne artikel om Svinkløv badehotel. Det måtte jeg da gemme. Ellers nøjes jeg med at tage billeder af det, som kan være inspirerende på den ene eller den anden måde.
Forleden fandt jeg dette kort med farveprøver stukket ind. Jeg kan simpelthen ikke mindes, hvad jeg har tænkt med det. Det nærmeste jeg kan komme frem til, er at det var en idé til vores baggang, køkken eller badeværelse - nok minus prismekronen i alle tre tilfælde. Men vi har aldrig haft et "rødt rum" i huset, så det undrer mig alligevel noget. Men jeg synes stadig det er fint.
* Så det er noget lavere end det på 320 meter i Brande... :-)