I går. Den skyldtes, at vi tog til Lemvig for at handle. Meget tidligt. Klokken var ikke 8, før vi kørte hjemmefra! Vi tog af sted på fastende hjerter, så da vi kom hjem skulle vi have noget at spise. Og alle varerne pakket i køleskabet, og hvor de nu ellers skulle være. Det var lidt af et puslespil.
Jeg nåede også at komme i gang med dette indlæg, men så blev jeg afbrudt af et af vores børn, som ringede, og da vi var færdige med at snakke, blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle der findes på noget andet end det jeg oprindeligt havde tænkt. Så det blev genbrugelige vatrondeller i stedet for en beretning om vores handletur til Lemvig. Sat op på denne måde, så kan man måske godt diskutere om ikke det første kunne være lige så interessant som det sidste.
Men der skal nu fortælles lidt om handleturen, for vi var ikke kun i Rema 1000, hvor der skulle handles ind til bl.a. påskefrokost på fredag.
Udover rugbrød, asparges, forårsløg, tomater og tarteletter, så skulle der også handles lidt pænt til stuerne i anledning af påsken.
Jeg ville have haft en mini-påskelilje til en ny gammel potte, som jeg købte i Ribe i sidste uge. Men de var helt udsolgt. Så i stedet blev det til en vibeæg (og den er da også så meget pænere end en Tête à tête). Og så var der kommet pelargonier. I de senere år er udvalget (og antallet) blevet temmelig ringe, så jeg skynder mig altid at købe en plante, selvom jeg synes, at det er alt for tidligt osv. osv. Så jeg købte også en af dem.
På vej ud af butikken fik jeg øje på en anden plante, som jeg gerne ville have haft med hjem. Men dels gad jeg ikke gå ind igen (selvom der ikke var stuvende fuldt af mennesker, så var vi ikke de eneste, som havde fået den gode idé at møde tidligt op) og så er jeg, i de senere år, mere eller mindre holdt op med at købe sommerblomster.
Vores potter er i stedet blevet hjemsted for stauder, som kommer igen - hvis vi er heldige. Men denne marokkanske marguerit måtte gerne bo i en af de potter, som stadig er ledig.
Jeg havde bestemt, at jeg også ville en tur i Gartneriet Lemvig. Jeg var godt nok ved at overveje, om ikke bare vi skulle springe det over, for nu havde jeg jo fået fat på noget pynt til stuerne. Men jeg bestemte mig alligevel for, at det skulle være. De havde ikke slået portene op, da vi kom, men det varede ikke så længe, før det skete.
Også her er der pelargonier, men som man måske kan se, så er udvalget heller ikke her så imponerende.
Til gengæld er der mange andre fine ting.
Og jo ikke bare planter. Jeg har ønsket mig en af de små vaser, lige siden de kom frem, og jeg så dem første gang hos Tante Grøn i Odense. Og denne opstilling er jo helt betagende. Bortset fra det blå "pjask" i den store vase.
Det er endnu et eksempel på den kedelige trend, som lader til at blive større og større. Det er en indfarvet gren af den slags grønt, som altid var ved buketter i min barndom. De er sådan set fine i naturlig tilstand, men den blå version skulle da forbydes!
På et tidspunkt, slog det mig, at det var godt jeg var kommet derind. For vi havde løbet fra Herodes til Pilatus i både Ribe og Lemvig, og havde sendt et barn på missionen i Struer: at skaffe løvstikke. Men ingen aldrig så velassorteret supermarked førte det.
Men, som man kan se, så gør Gartneriet Lemvig det! En lidt dyrere løsning end hvis det havde kunnet skaffes i et supermarked, men til gengæld kan planten plantes ud i en potte og komme igen år efter år! :-) Jeg skal lave hønsesalat til frokosten på fredag, og løvstikken, har jeg på fornemmelsen, vil være en ret vigtig ingrediens, som ikke nemt kan erstattes af noget andet.
Da vi havde fået indtaget noget føde og alle varerne var kommet på plads, kom de forskellige planter i potter. Pelargonien kom i en af mine gamle yndlingspotter, og her, sammen med Mogens og mit lille (kostbare) fårehold* er der da ikke et øje tørt.
Mogens er nu heldig med, at han ikke skal leve af en modelkarriere, for han fotograferer ærlig talt ikke særligt godt! Han har ellers det rigtige lidt surmulende udtryk, som man åbenbart skal bære, når man viser det nyeste fra Paris og alle de andre steder.
*Jeg gav vist 15 kr. for mine tre i Linnebergs butik i Lemvig. Jeg har set dem til fuldstændigt vilde priser på bl.a. Den blå avis. Der er også nogle til salg lige nu, hvis det skulle være. Man kan også købe et enkelt. Til 100 kr. Hvem kunne vide, at det var det, man skulle have sat sine penge i for 8-10 år siden? Jeg tror ikke, at jeg ejer noget, som er steget så meget i værdi, som de tre lettere ramponerede får!
