Sidste lørdag havde vi det sidste kursus i Vesterhavsgruppen i denne sæson. Den er, som sædvanlig, fløjet af sted.
Denne gang var det en "genudsendelse", for vi har engang før haft emnet på programmet. Men det er meget længe siden. Jeg fandt, under min oprydning (som jeg er fortsat med), et brev fra februar 2000, hvor de er nævnt, så det er sandsynligvis omkring 20 år siden vi sidst prøvede det.
Der var 8 deltagere, så det var dejligt, at vi blev så mange. Det var ikke alle, som syede vendelapperne, som de vist officielt hedder på både dansk og norsk. Sådan var de også omtalt i brevet jeg fandt, og da jeg har lært det på et kursus med Lise Bergene, så har hun nok også kaldt dem det.
To af deltagerne havde prøvet det før. Både i Vesterhavsgruppen og Else Marie var også med på kurset med Lise Bergene, som foregik i Knaphullet i Hvidbjerg.
Men her kan man se, hvad der blev lavet af de 6, som syede. Bagest til venstre ligger Benthes sort/hvide, de lyslilla har Tove syet. I næste række ligger fra venstre, Grethes, Lisbeths og Bittens, mens det er Elses, som ligger forrest.
Oprindeligt lærte vi at quilte de færdige lapper, som det er gjort på bl.a. Elses til højre. Men jeg eksperimenterede lidt med det, inden kurset. Det er ikke så nemt at se, men jeg har quiltet cirkler på den midterste ude til venstre og på den øverste gul/røde er jeg gået i gang med at quilte en firkant.
Tove prøvede en anden måde, som er rigtig god. Den giver mere liv til blokken, fordi det quiltede kvadrat er placeret "omvendt".
Nogle valgte at koncentrere sig om at sy blokkene og så gøre dem helt færdige hjemme. Dette er Bittens, hvis farver får mig til at tænke på sodavandsis. Hendes er lidt større end de øvrige, fordi hun brugte nogle færdige 12 x 12 cm lapper, som hun havde liggende.
Det er også Bitten, som har syet denne fine pude af blokken, som hun syede til vores mystiske miniquilt-kursus i marts.
Den har en bagside, som ikke er ringere end forsiden!
Alt i alt havde vi en god eftermiddag, hvor vi hyggede os meget. Vi havde desuden "besøg" af to ikke-medlemmer, og det er jo altid dejligt, og måske kan det friste til at blive "rigtigt" medlem.
På vejen hjem måtte jeg standse og tage det obligatoriske billede af en rapsmark.
De ser jo ens ud fra år til år (men ligger ikke samme sted som året før), så egentlig er det overflødigt at tage nye billeder, men, som med billederne af de blomstrende kirsebærtræer på Bispebjerg kirkegård og andre steder, så hører de årstiden til, og det er umuligt at køre forbi, uden at skulle have et enkelt billede. Hvert år.
