Før lagenet, som gør det ud for at være designvæg, skal ned, ville jeg have et andet projekt gjort klar til at blive syet sammen. Mine Meadowlandblokke har ligget færdig længe, men jeg har ikke været så "tiltrukket" af dem, at jeg bare måtte sy dem sammen. Men nu skal det være.
I modsætning til det forrige projekt, så var det lidt sværere at fordele blokkene her. Det er selvfølgelig fordi der er så få, så det er ikke så nemt at få de forskellige blokke fordelt, så der ikke er nogle, med de samme stoffer, som er alt for tæt på hinanden. Som man kan se, så har det ikke helt kunnet lade sig gøre. Men jeg tror nok, at det er på denne måde de skal sys sammen.
Jeg skal have skåret dem en anelse til og så skal de selvfølgelig også presses. Jeg satser på at komme i gang med det i dag. Men uanset hvad, så behøver de ikke blive hængende, for jeg kan nøjes med at kigge på billedet, når jeg skal sy dem sammen. :-)