I går lagde jeg puslespil en stor del af formiddagen. Jeg bestemte mig for at tage tyren ved hornene og få sat blokkene til min Ninaquilt op, sådan som jeg vil sy dem sammen.
Den øverste række, som jeg syede sammen med store sting, for at få et indtryk af, hvor bred quilten bliver, sprættede jeg op i går morges, så alt var klar til at gå i gang.
Det tog sin tid (jeg holdt dog også et par pauser ind i mellem, bl.a. for at få lidt at spise), men det var i grunden ikke så "indviklet", som jeg havde frygtet. Men det var godt nok med pauserne, for så kom jeg på afstand af det hele og det var en god ting, for når jeg sad lige foran "designvæggen", så syntes jeg, at det nogle steder blev alt for blåt. Men når jeg kom på afstand, så syntes jeg faktisk, at det så ganske fint ud.
Det er dog blå, som er den dominerende farve, men det gør ikke så meget, for det er trods alt stadig min yndlingsfarve. :-)
Mens jeg satte blokkene op spekulerede jeg også lidt i at lave et par af dem om - igen igen. Men igen, på afstand stod de ikke så meget frem og da jeg var færdig, kunne jeg nærmest ikke få øje på dem, som jeg syntes var helt forkerte.
Senere på dagen fik jeg sat mærker på samtlige blokke, så jeg nemt kan få dem syet sammen rækkevis. Jeg må nu konstatere, at de selvklæbende mærkater, som jeg har, ikke er særligt selvklæbende, i hvert fald ikke på stof, så jeg måtte tøjre dem med en knappenål. Det føltes lidt som som dobbelt arbejde.
Nu er de alle taget ned og puttet i hver sin pose, rækkevis, så jeg kan tage en frem, presse blokkene og sy dem sammen. Når ånden kommer over mig.
På billedet her kan man for øvrigt se det eneste stof, som ikke er designet af Kaffe Fassett, Philip Jacobs eller Brandon Mably. Det med kålhovederne. Det er et af mine absolutte yndlingsstoffer, som jeg har haft på lager i sikkert 20 år. Her måtte det med, for det passer så fint sammen med de andre stoffer. Og så er det jo grønt!
